Kan du tænke dig at arbejde med emerging og vektoroverførte virussygdomme? Synes du at etablering af ”state-of-the-art” diagnostiske metoder til komplekse virusfamilier lyder som en spændende udfordring?
Jobbets indhold Du vil deltage i et projekt som har til formål at udvikle avancerede, multiplexede diagnostiske metoder, der kan skelne mellem 13 forskellige orthoflavivira, udarbejde et kvantitativt kort over immunresponser efter individuelle og sekventielle orthoflavivirus-eksponeringer (som efterligner vaccinationer og infektioner), samt teste udiagnosticerede mistænkte tilfælde.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udvikle en avanceret, højkapacitets neutralisationsassay for orthoflavivira
- Etablere en musemodel til at karakterisere specifikke og kryds-neutraliserende antistofresponser efter forskellige eksponeringer for individuelle og heterologe orthoflavivira
- Kortlægge orthoflavivirus-infektioner i Danmark ved at kombinere eksisterende diagnostiske metoder med vores avancerede virusneutralisationsassays
Din baggrund - Uddannet læge med erfaring i klinisk mikrobiologi og virologi
- Erfaring med celledyrkning og serologi
- Kendskab til Aedes-overførte virussygdomme – virologi, diagnostik, overvågning og epidemiologi
- Færdighed i det engelske sprog (skriftligt og mundtligt)
Vi tilbyder dig Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.
SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.
Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde afhængigt af arbejdsopgaver.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbane og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.
Sådan er dit kommende team Sektionen for Virusinfektioner og Immunologi (VIM) består af 4 forskere og 5 laboranter. Kerneaktiviteterne omfatter karakterisering af eksotiske og nye vira vira og tilsvarende immunforsvar inducerede af infektioner og vacciner, herunder arbejde i BSL-2 og BSL-3 faciliteter. VIM er en del af Afdelingen for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab (VMB), som har ca. 130 ansatte fordelt på 7 sektioner. Disse sektioner udfører forskning, diagnostik, typning/sekventering, overvågning og monitorering af virusinfektioner, herunder eksotiske og nye vira hos både mennesker og dyr. VMB er en hjørnesten i det nationale virusberedskab og fungerer også som et WHO-center for influenza.
Lyder jobbet som noget for dig? Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 2.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte Ria Lassaunière, mlas@ssi.dk, +45 3268 8131. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet
her Dine ansættelsesvilkår Du vil blive ansat i helhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.