Vil du være med til at forme fremtidens behandling af inflammatorisk tarmsygdom? Copenhagen Center for Inflammatory Bowel Diseases in Children, Adolescents and Adults (CPH-IBD) søger 1–2 ambitiøse læger til et 3-årigt Ph.d.-forløb med start 1. februar 2026 eller efter aftale.
Dette er en enestående mulighed for dig, der vil arbejde i krydsfeltet mellem epidemiologi, klinisk forskning og translationel immunologi – og som ønsker at blive del af en stærk, internationalt anerkendt forskningsenhed.
Om projekterne Som Ph.d.-studerende hos os bliver du en central del af et højt specialiseret miljø, hvor vi undersøger sygdomsudvikling, prognose og immunologiske mekanismer hos patienter med nyopdaget IBD.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Epidemiologiske analyser i Copenhagen IBD Inception Cohort – en unik, prospektiv kohorte af nydiagnosticerede patienter
- Klinisk dataindsamling og 5-årsopfølgning af sygdomsforløb, prognostiske faktorer og ekstra-intestinale manifestationer
- Prøvehåndtering, biobankarbejde og projektkoordination på Herlev og Hvidovre Hospital
- Publikationsarbejde i samarbejde med et engageret team af læger, sygeplejersker, postdocs og studerende
Stillingen med translationelt fokus Den ene af stillingerne indebærer et tæt samarbejde med
CIIR – Center for Intestinal Immune Regulation ved Københavns Universitet.
Her vil du:
- Have længerevarende ophold på CIIR
- Modtage oplæring i laboratorieteknikker og immunologiske analyser
- Indgå i fælles projekter mellem CIIR og CPH-IBD
- Bidrage til at forbinde laboratoriefund med kliniske data i et ægte multi-omics setup
Hvem er vi? CPH-IBD er et ledende center for forskning i IBD hos børn, unge og voksne. Vi arbejder tæt sammen med kliniske afdelinger, internationale forskningsmiljøer og universiteter, og vi prioriterer:
- Et stærkt fagligt og socialt forskningsmiljø
- Regelmæssige gruppemøder, forskningsseminarer og internationale samarbejder
- Karriereudvikling, rådgivning og tæt daglig sparring
Hvad tilbyder vi? - Et stærkt fagligt miljø med tæt vejledning fra erfarne forskere.
- Adgang til unikke forskningsdata og state-of-the-art faciliteter.
- Mulighed for at kombinere forskning med klinisk praksis i Gastroenheden.
- En unik mulighed for at bidrage til forskning, der forbedrer behandlingen og livskvaliteten for patienter med IBD.
Hvem søger vi? Du er læge og:
- Har interesse for forskning – klinisk, epidemiologisk eller translationel
- Trives i et tværfagligt miljø og i tæt kontakt med patienter
- Arbejder struktureret og selvstændigt, men er også en holdspiller
- Har lyst til at tage ansvar og sætte dit eget præg på et større forskningsprojekt
- Erfaring med forskning er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder - Et blomstrende forskningsmiljø med adgang til unikke data
- Tæt daglig sparring med erfarne forskere og klinikere
- Mulighed for at kombinere forskning med klinisk praksis i Gastroenheden
- Et projekt med direkte betydning for fremtidens behandling af patienter med IBD
Ansøgning og kontakt Ansøgningsfrist: 15. december 2025 Samtaler forventes afholde: 19. december 2025
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning (max 1 side)
- CV
- Kontaktoplysninger på to referencer
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge, professor Johan Burisch på
johan.burisch@regionh.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!