Vi har travlt og søger derfor nye kollegaer. Vi forventer at ansætte 2 nye personundersøgere. Om os Tilsynsafdeling Aarhus har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt foranstaltningsdømte og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.
Tilsynsafdeling Aarhus er en arbejdsplads med 46 ansatte fordelt på 2 kontorer (Aarhus og Horsens), bestående af socialrådgivere, og administrative medarbejdere. Vi dækker i alt 10 kommuner, Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Hedensted, Skanderborg.
Om Stillingen Tilsynsafdeling Aarhus udarbejder personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten. Vi udarbejder ca. 1500 personundersøgleser om året.
Arbejdet som personundersøger består i at lave undersøgelser om klientens personlige og sociale forhold inden retsmødet. Formålet med personundersøgelsen er at forsyne retten med de oplysninger om klienten, som kan have betydning for fastsættelse af en straf eller anvendelse af anden retsfølge end straf.
Personundersøgeren udfører et semistruktureret samtaleinterview med klienten ud fra et målrettet interviewredskab. Samtalen kan suppleres med indhentede udtalelser fra offentlige instanser, lægefaglige kilder, tidligere arbejdspladser og lignende. Efterfølgende afrapporterer personundersøgeren systematisk klientens personlige og sociale forhold i en skriftlig rapport, hvoraf resumeet bliver læst højt i retten.
Hvem er du? Det er en betingelse for ansættelse, at du:
- har interesse for det socialfaglige område og ønsker at arbejde med administrative arbejdsopgaver indenfor sagsbehandling
- kan formulere dig mundtligt og skriftligt
- er struktureret og systematisk i sagsarbejdet
- har en anerkendende tilgang til og respekt for forskellige behov ved de mennesker du møder
- har lyst til at arbejde selvstændigt og individuelt
- er initiativrig, samarbejdsvillig og kan påtage sig ansvar
- er psykisk robust
Vi kan tilbyde - Alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
- Mulighed for selv at strukturere arbejdsdagen
- Faglig udvikling
- Gode kollegaer
- God introduktion
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Cirkulæreskrivelse om regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for personundersøgere i kriminalforsorgen. Timelønnen er 159,82 i grundbeløb (31.03.2012 - niveau).
Stillingen er til tiltrædelse den
15. februar 2026. Arbejdstiden er på op til 8 timer om ugen.
Tilsynsafdelingen Aarhus er beliggende Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.
Da der kan påregnes kørsel, skal ansøgere have kørekort (Vi har tjenestebiler).
Ansøgning Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andre relevante bilag fremsendes via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfrist er den
19. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler den
30. januar 2026. Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold. Dog må du ikke være relevant straffet og må påregne, at der udarbejdes træk i Det Centrale Kriminalregister inden endelig ansættelse.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
enhedschef Ditte Nygaard på tlf.
7255 7265 eller
falig koordinator Mads Peter Jensen på tlf.
7255 7458.