Er du frisk på et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel i hverdagen?
Så kan du blive en del af mit team af dygtige og stabile hjælpere.
Jeg er en mand på 58 år, bosiddende ved Guderup på Als sammen med min datter. Efter en trafikulykke har jeg brug for hjælp i dagligdagen – og her kommer du ind i billedet.
Om stillingen
- Fuldtidsstilling med fast rulleplan: 7 vagter fordelt over 4 uger
- 24-timers vagter, året rundt – også på helligdage
- Arbejdssted: Primært i mit eget hjem
- Sygevikariat
Dine opgaver
- Personlig pleje og hygiejne
- Daglig træning både i og udenfor hjemmet
- Hjælp til praktiske opgaver som tøjvask og lettere rengøring
- At være en del af en stabil og velfungerende hverdag
Om mig
Jeg er udadvendt, aktiv, humoristisk og tolerant. Orden, fleksibilitet og stabilitet betyder meget for mig. Jeg interesserer mig for mange ting – bl.a. gadgets og jagt.
Vi forventer, at du
- Møder ind med godt humør og lyst til at lære
- Har en god fysik og kan samarbejde i et team
- Er moden og har erfaring med livet
- Har kørekort (almindelig bil)
- Har situationsfornemmelse og kan balancere mellem at være til stede og give plads
- Ikke har noget imod, at rygning kun foregår udendørs (under halvtag)
Vi tilbyder
- En attraktiv og forudsigelig vagtplan
- Løn efter Sønderborg Kommunes retningslinjer løntrin 13.1 pt. 152,99 kr + tillæg for aften, nat og weekend
- Ansættelse gennem FairCare, som varetager løn og arbejdsgiveransvar
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
👉 Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til: team@mojsen.dk