Har du styr på detaljerne, arbejder du struktureret og uafhængigt og trives du med en bred vifte af administrative og koordinerende opgaver i en travl hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter som personlig assistent for Stabschefen i Søværnskommandoen. Om os Søværnskommandoen er en del af Forsvarskommandoen, der består af syv stabe og kommandoer, der er placeret i København, Karup, Aalborg og Nuuk, som varetager den samlede udvikling, klargøring og -indsættelse af Forsvarets operative enheder til lands, til vands og i luften. Den ledige stilling er placeret i Karup J.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion samt styrkeindsættelse inden for det sømilitære område. Herudover er Søværnskommandoen ansvarlig for at opstille sømilitære kapaciteter til løsning af de opgaver, der er stillet inden for rammerne af Forsvarskommandoens Operationsstab, for opretholdelse af beredskab, opretholdelse af værnsekspertise og værnsidentitet samt gennemførelse og kontrol af virksomheden i Søværnet.
I Ledelsessekretariatet er man underlagt stabschefen og sekretariatet består af flere uafhængige funktioner. Herunder støtte til staben med sagsfordeling, aktindsigt og journalisering. Chefen for Søværnskommandoens forkontor er ligeledes placeret i ledelsessekretariatet og intern kommunikation og presse er desuden forankret her.
Søværnskommandoen og Ledelsessekretariatet er generelt kendetegnet ved ordentlighed, kommunikation og arbejdsglæde. Ofte er ledelsessekretariatet Søværnskommandoens kontaktpunkt ude fra, hvilket indebærer krav til kommunikation både på skrift og i tale. Desuden er ledelsessekretariatet ofte ansvarlig for intern koordination i Søværnskommandoen på tværs af sager og ansvarsområder.
Om stillingen Som personlig assistent bliver du en central nøgleperson for Stabschefen i Søværnskommandoen og løser en bred vifte af kontor- og sekretæropgaver efter direkte instruktion fra Stabschefen eller Chefen for Ledelsessekretariatet. Stillingen kræver overblik, diskretion og evnen til at se frem, planlægge og følge op på en række opgaver.
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Opdatering og koordinering af Stabschefens kalender og møder.
- Mødeforberedelse og praktisk planlægning af møder (lokaler, forplejning, indkvartering mv.).
- Korrespondancehåndtering og ekspedition af post i WorkZone (Forsvarets dokumentsystem).
- Koordinering af til- og fratrædelsessamtaler for alt personel i Søværnskommandoen.
- Planlægning af og støtte til Stabschefens tjenesterejser.
- Selvstændig planlægning og gennemførelse af repræsentative arrangementer.
- Kontakt med både andre myndigheder i Forsvarskommandoen, underlagte myndigheder i Søværnet samt en række civile partnere.
Om dig Vi forestiller os, at du besidder flere af følgende færdigheder:
- Har en kontoruddannelse eller anden relevant erhvervsuddannelse med administrativt fokus.
- Arbejder struktureret og initiativrigt
- Har erfaring med kalenderstyring, rejseadministration og mødeplanlægning.
- Har kendskab til WorkZone eller er villig til at lære det.
- Har gode samarbejdsevner og trives med mange kontaktflader.
- Kan håndtere fortrolige oplysninger med høj integritet.
- Er positiv, kan skabe gode relationer og se fremad i opgaverne.
- Ønsker at deltage i et hold med et unikt sammenhold, hvor vi sammen løser særlige opgaver til gavn for Danmarks sikkerhed
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup J.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ledelsessekretariatet, Anders P. Rasmussen, på e-mail
fko-sv-chle@fiin.dk eller telefon 5152 7834.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 24.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.