Brænder du for ledelse, samarbejde og udvikling? Så er det måske dig, der skal være vores nye personaleleder i Den Regionale Specialtandpleje, Region Syddanmark. Vi søger en nærværende og relationelt stærk leder, der har lyst til at sætte retning, skabe følgeskab og være med til at drive den fortsatte udvikling af Den Regionale Specialtandpleje. Her får du mulighed for at gøre en forskel – både for vores patienter og for de medarbejdere, du skal lede.
Hos os er ”Patienten først” ikke bare ord, men et fælles værdigrundlag for hele vores arbejdsplads. Vi arbejder målrettet for den bedste behandling og skaber rammer for høj faglighed, trivsel og et stærkt arbejdsfællesskab.
Om Den Regionale Specialtandpleje, Region Syddanmark Den Regionale Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til personer, der grundet psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse ikke kan benytte de kommunale eller private tandplejetilbud.
Vi har 3 klinikker i Region Syddanmark i henholdsvis Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Klinikkerne er organisatorisk placeret under Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt. Du vil referere til afdelingsledelsen i Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus og vil blive del af ledergruppen samme sted.
Medarbejderkredsen består af i alt tre tandlæger, to tandplejere og ti klinikassistenter samt fire administrative medarbejdere. Klinikken i Kolding har tilknyttet en kæbekirurg. Vi behandler ca. 1100 regelmæssige patienter årligt, special enkelt opgaver samt børn i generel anæstesi fra 8 kommuner fra Syd- og Sønderjylland. Vi har mulighed for behandling i general anæstesi på alle tre klinikker og samarbejder med anæstesiafdelingen i Kolding og Sønderborg samt en privat udbyder på Esbjerg klinikken.
En lederstilling med indflydelse, udvikling og nærvær som nøgleord Som personaleleder får du ansvar for personaleledelsen af alle tre klinikker og af både klinisk og administrativt personale. Du bliver den, der samler trådene – både i driften, i økonomien og i udviklingsarbejdet.
Hos os får du mulighed for at:
- Være tæt på medarbejderne og udøve synlig, involverende ledelse
- Skabe et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, faglig udvikling og arbejdsglæde
- Omsætte idéer og forbedringer til konkret handling
- Understøtte læring, kompetenceudvikling og videndeling på tværs af klinikkerne
Du bliver en vigtig kulturbærer i et område med momentum og stærke faglige ambitioner.
Vi leder efter dig, der - Naturligt kan påtage sig lederrollen, er handlekraftig og kan sætte klar retning
- Kommunikerer tydeligt, anerkendende og med rum for dialog
- Skaber resultater gennem andre og formår at motivere og involvere
- Tænker tværfagligt og værdsætter samarbejde – internt og eksternt
- Har visioner, men også handlekraft, når ting skal føres ud i livet
Har du erfaring med kommunale samarbejdspartnere er det et plus, ligesom erfaring eller interesse for tandpleje vil være en fordel.
Dine faglige styrker Vi ser gerne, at du har en sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse, og at du har suppleret din faglige uddannelse med en efteruddannelse i ledelse.
Derudover er det er vigtigt, at du har
- Økonomisk forståelse og kan prioritere ressourcer
- Har kendskab relevante fagsystemer så som til Al Dente, Romexis eller lignende systemer
- Erfaring med forbedringsledelse og udvikling af medarbejdere
Her får du en lederrolle med mening Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd. Hvor din indsats kan måles i kvaliteten af den behandling, vi giver nogle af regionens mest sårbare patienter, men også i god medarbejdertrivsel.
Du får et spændende job, hvor der er mulighed for at sætte dit præg på både udvikling og drift - og hvor du vil opleve god ledelsessparring og ledelsesmæssig opbakning med fokus på den gode onboarding og integration i organisationen.
Interesseret i jobbet? Har vi vakt din nysgerrighed, og har du spørgsmål, så kontakt gerne Cheflæge Skule Arnesen Bakke på 7636 3106 eller Oversygeplejerske Birte Risom Windelborg på 7636 2840.
Du kan læse mere om
Ansøgning og ansættelsesvilkår Stillingen søges elektronisk via Talent Recruiter. Ansøgningsfristen er den 28.01.2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. og 19. februar 2026 for hhv. første og anden samtalerunde. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse 01.04.2026 eller efter aftale.
Ansøger skal være indstillet på at besvare en personlighedstest, og vi indhenter referencer efter aftale.
Der vil i forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.