Har du solid ledelseserfaring og interesse for det specialiserede?
3Kløveren er en højt specialiseret døgninstitution for børn og unge med udviklingshandicap kombineret med psykiatriske diagnoser.
Som personaleleder på afdelingen Margueritten får du en central rolle i at fremme trivsel og professionel udvikling.
Du bliver leder for et dedikeret team af medarbejdere, og du vil have mulighed for at udvikle og præge den daglige drift i tæt samarbejde med medarbejderne og den anden afdelingsseder.
Hvad bliver dine opgaver? ”Som personale/afdelingsleder understøtter du kerneopgaven. Du skal med din ledelse - i samarbejde med den faglige teamleder - sikre, at børnene får det allerbedste tilbud.
Du skal stå i spidsen for et engageret team og sikre, at I sammen giver børnene de bedste rammer, skaber en positiv holdånd og et stærkt arbejdsmiljø”.
Du vil arbejde med alle aspekter af personaleledelse, både juridisk, kompetenceudvikling og rammen arbejdet udføres i.
Din arbejdsplads vil være i Snekkersten.
Hos os vil du:
- Blive personaleleder for et solidt team af faglærte og ufaglærte medarbejdere.
- Skulle sikre en dynamisk og engageret arbejdsatmosfære, hvor kvaliteten er i fokus - både i forhold til kerneopgaven og i forhold til personaleadministration.
- Støtte op om vidensdeling, sådan at vi sammen bliver endnu dygtigere.
- Fremme trivsel og professionel udvikling, alt sammen pakket ind i et støttende og inspirerende miljø.
- Være en ledestjerne inden for effektiv kommunikation og teamwork.
Hvad kan vi tilbyde dig? - Fleksible arbejdstider, så du har mulighed for at balancere jobbets krav med dit privatliv.
- Støtte og indkøring fra dine kompetente lederkolleger – vi hjælper dig godt i gang!
- Deltagelse i regionale aktiviteter for mellemledere.
- Selvstændigt arbejde i stærkt professionelt fællesskab med de to andre afdelingsledere - den anden arbejder i vores afdeling i Frederikssund.
- En inkluderende tilgang til konflikthåndtering.
- Vi tilbyder en afslappet og imødekommende arbejdskultur, hvor dine idéer vil blive hilst velkommen.
Mere om os 3Kløveren består af afdelingerne Margueritten i Snekkersten og Åbjerggård i Frederikssund.
På Margueritten, hvor stillingen er ledig, bor 13 børn og unge, der alle er 1:1 støttet i deres hverdag. Vi arbejder tæt sammen med børnenes forældre og med den anbringende kommune.
Fordi vi er en døgninstitution, har vi åbent 24/7, og dine arbejdstider er som udgangspunkt på hverdage, men vi kan godt lide at lave sociale arrangementer sammen med børnene og deres familier, og der kan derfor også ligge arbejdstider på "skæve" tidspunkter.
Din arbejdstid planlægges sammen med den anden personaleleder.
Vi er mere end bare en arbejdsplads – vi er en engageret og sammensat flok, ønsker at gøre en forskel for de børn og unge der bor på 3Kløveren.
Vi værdsætter et godt samarbejde, både individuelt og tværfagligt.
Vores kolleger kommer med vidt forskellige baggrunde, hvilket skaber en stærk vidensdelingskultur, hvor samarbejde og professionel udvikling er i højsædet.
Er du klar til det næste skridt? Hvis du har erfaring med ledelse, overenskomster og personalejura, så er vi spændt på at møde dig.
Første samtalerunde afholdes tirsdag den 21. oktober og en evt. anden rundte den 24. oktober.
Hvis du bare i første omgang ønsker at høre mere om stillingen, må du meget gerne ringe til forstander Mette Brunberg på mobil telefon 3043 8270.
Region Hovedstaden er røgfri i hele arbejdstiden - det gælder alle nikotinprodukter undtaget nikotintyggegummi.