Vil du være en del af sundhedsvæsenet, hvor du sidder helt tæt på lederne på ét af landets største akuthospitaler, og rådgiver dem i og behandler komplekse personalejuridiske problemstillinger?
Vi søger to nye kollegaer, som har lyst til at være en del af vores hospital, hvor
godt behandlet er en kernefortælling, ikke kun i forhold til behandling af patienter, men også i forhold til behandling af hospitalets medarbejdere og det at være kollega til hinanden.
Du bliver ansat i stabsafdelingen HR, Sekretariat og Kommunikation, hvor du indgår i HR-enheden med 13 kollegaer som arbejder med personalesager, overenskomster, løn, arbejdsmiljø, uddannelse og ledelsesrådgivning.
Du vil referere til hospitalets HR-chef. Din primære arbejdsplads bliver Gentofte Hospital med en del mødeaktivitet og enkelte arbejdsdage på Herlev Hospital. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Dine hovedopgaver Som én af vores tre personalejuridiske konsulenter, har du ansvar for sagsbehandling af personalesager på et antal hospitalsafdelinger, hvor din opgave bliver at sikre ordentlighed og faglighed i behandling af følsomme og ofte komplekse sager, herunder:
- Ledelsesrådgivning, sparring og juridisk sagsbehandling i personalesager, sygefraværssager og tjenstlige samtaler/forløb.
- Fortolkning og rådgivning i overenskomstforhold, aftaler og regler på det regionale arbejdsmarked.
- Undervisning af mellemledere i bl.a. personalejura og ledelsesdilemmaer.
- Planlægning og gennemførelse af personalepolitiske processer som følge af bl.a. organisationsændringer og omprioriteringer på hospitalet.
Din arbejdsdag vil være præget af arbejde helt tæt på klinikken på flere matrikler og opgaver sammen med dine kolleger i enheden.
Dine kvalifikationer Du har erfaring med personalejuridiske sager fra det offentlige arbejdsmarked og gerne en juridisk kandidatuddannelse, og har derved et stærkt fundament at stå på inden for ansættelses- og forvaltningsjuraen, ligesom du kan navigere i forhandlingssituationen.
Du har respekt for andres faglighed og kan indgå i tværfagligt kollegialt samarbejde men evner samtidig at arbejde selvstændigt, struktureret og kan prioritere egne opgaver.
Sikker og præcis kommunikation, både skriftligt og mundtligt, er noget vi lægger vægt på, ligesom du vil kunne drage fordel af erfaring med forhandlinger og samarbejde med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer.
Det praktiske Stillingerne er fuldtidsstillinger og kan tiltrædes efter aftale. Den ene stilling er til varig besættelse, mens den anden stilling er et barselsvikariat.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Du er velkommen til at kontakte personalejuridisk konsulent Sofie Fischer på telefon
21 78 03 27, hvis du vil vide mere om stillingerne. Du kan også kontakte HR-chef Húbert Nói Gunnarsson på
20 28 07 88.
Send din motiverede ansøgning og CV senest mandag den 2. juni 2025 kl. 23.59. Vi holder samtaler løbende.