Personaledisponent for Fjern- og Regionaltog – Overblik og teamwork sikrer togdriften

fuldtid
Personaledisponent for Fjern- og Regionaltog – Overblik og teamwork sikrer togdriften
  • ALLE OMRÅDER, HQ
  • Telegade 2, 2630 Taastrup
Det er nu, du har muligheden for et job, hvor du bidrager til, at tusindvis af daglige kunder kommer frem til tiden, ved at disponere personale ved trafikale udfordringer. Hvis du motiveres af at finde løsninger i pressede situationer så skal du læse videre.

Vi søger tre nye kolleger til disponering af henholdsvis togførere og lokomotivførere. Du disponerer blandt meget store personalegrupper og, under hensyn til forskellige kompetencer og arbejds- og hviletider. Det kræver et solidt overblik og evne til at balancere mange opgaver samtidig, men vi står klar til at støtte dig.

Du får en hverdag i driftscentret i Telegade, Taastrup. Din hverdag kan veksle mellem roligt arbejdstempo og trafikale udfordringer, hvor du effektivt skal finde løsninger. Da driften aldrig sover, arbejder du i 3 holdskift og skal forvente arbejde hver anden weekend, dag- aften og nattevagter, såvel som, arbejde på helligdage.

Her kan du læse mere om jobbet og se en video med nogle af dine kommende kolleger: Driftscentre

Velkommen til DSB Driftscenter Du bliver budt velkommen af engagerede kolleger, der står klar til at støtte dig. Vi vægter god kollegaskab og samarbejde højt. Vores vigtigste opgave er at sikre, at der altid er bemanding på vores fjern- og regionaltog. Det betyder, at vi skal reagere hurtigt, når der opstår uforudsete hændelser i driften – og helst uden, at kunderne bemærker det.

“Jeg går glad på job. Vi har et voldsomt godt kollegaskab, og jeg er med til at gøre en forskel for en masse mennesker, der er på vej.

Det er et spændende job, fordi jeg har en stor kontaktflade og meget alsidige arbejdsopgaver”

fortæller Asger, personaledisponent for lokomotivførere.

Din hverdag Din primære opgave er at sikre at der altid er det rette personale ombord på togene. Din dagligdag kan veksle mellem rolige dage, hvor alt kører efter planen, og dage med uforudsete trafikale udfordringer, der kræver, at du effektivt træffer de rette beslutninger. Når en togfører eller lokomotivfører fx melder sig syg, eller en signalfejl skaber forsinkelser, er det dig, der får puslespillet til at gå op, så passagererne mærker mindst muligt.

En typisk arbejdsdag kunne se sådan ud

Du starter din vagt med at skabe overblik over dagens drift og får en overlevering fra din kollega, der orienterer om, hvad der er sket på deres vagt.

Du monitorerer trafikken på skærmene foran dig og følger opmærksomt med i, at alt kører efter planen.

Hvis der opstår en uforudset hændelse, som fx en signalfejl, sørger du for hurtigt at omdisponere personalet og informere relevante samarbejdspartnere.

Hvem er du? Vi leder efter dig, der kan bevare overblikket i pressede situationer, træffe hurtige beslutninger og prioritere samarbejde. Du trives i en omskiftelig og afvekslende hverdag, der kan gå fra nul til hundrede på kort tid.

Vi forventer, at du kan

  • Koordinere og disponere ressourcer under tidspres
  • Har en logisk tilgang til problemløsning
  • Trives med skiftende arbejdstider
  • Erfaring med at arbejde i forskellige IT-systemer. Vi lærer dig vores systemer.
  • God til at kommunikere kort og præcist

Du prioriterer altid en konstruktiv, respektfuld og venlig tone med dine kolleger og samarbejdspartnere – også når du har travlt.

Hvad tilbyder DSB? 
  • Gratis transport med DSB. 
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym. 
  • Pension og sundhedsforsikring. 
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem. 

Læs mere om  personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Lyder det som noget for dig? Så ser vi frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er d. 30. november 2025

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade dit CV og besvare nogle få spørgsmål.

Spørgsmål? Ring til afdelingsleder Marlene Mark på telefon 24 68 60 64 eller Gitte Fyrkov på telefon 24 68 12 94

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den første med en kort case og den sidste med adfærds- og logisk test. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-SG1





Log ind