Performance Marketing Specialist (SEM) til digital bureau i Odense

fuldtid
Performance Marketing Specialist (SEM) til digital bureau i Odense
  • Bullmade ApS

Hos Bullmade søger vi en ny kollega, der ikke bare kan sætte flueben ved Google Ads, men som også har en kærlighed for SEO og en god portion strategisk tænkning i rygsækken. 

Du bliver en del af et lille, tæt team i Odense, hvor vi kombinerer høj faglighed med en afslappet og ambitiøs kultur.

Er du klar til at sætte dit præg på vores kunders vækst? Så læs med.

Om rollen

Som Performance Marketing Specialist hos Bullmade får du ansvar for både betalte og organiske indsatser - med særlig fokus på Google Ads og SEO. Du kommer til at stå i spidsen for at skabe synlighed, trafik og konverteringer for spændende kunder i både B2C og B2B.

Du bliver kundernes go-to person på Google Ads, hvor du både udvikler strategier, opsætter kampagner og optimerer performance på tværs af Search, Shopping, Display, YouTube og Performance Max. Da vi er et mindre bureau på 7 mand, har vi forskellige kasketter på, og du skal derfor være klar til også at kunne træde ind i andre marketing roller efter behov.

Dine opgaver vil bl.a. inkludere: Google Ads
  • Opsætning, strukturering og optimering af kampagner (Search, Shopping, Display, YouTube, Performance Max m.fl.)

  • Feedoptimering og tracking-setup

  • Løbende overvågning, performance-analyser og rapportering

  • Strategisk sparring med kunder og kolleger

SEO

  • On-page optimering og teknisk SEO

  • Søgeordsanalyser, content briefs og performance tracking

  • Strategiske roadmap for organisk vækst

  • Optimering med fokus på brugeroplevelse og konvertering

Hvem er du?
  • Du har min. 1-2 års erfaring med Google Ads - gerne fra bureau eller in-house

  • Du har grundlæggende forståelse for SEO og lyst til at udvikle dig endnu mere

  • Du tænker både taktisk og strategisk - og trives i et miljø, hvor vi eksekverer og itererer hurtigt

  • Du er struktureret, nysgerrig og tager ansvar for både opgaver og resultater

  • Du har lyst til at være en del af et team, hvor vi lærer af hinanden og løfter i flok

Hvad får du hos Bullmade?
  • En stilling med masser af ansvar og frihed til at forme din egen hverdag

  • Mulighed for faglig sparring og udvikling - både i performance og SEO

  • Mulighed for at påvirke både vores kunders og vores interne setup

  • Et lille, men stærkt team i Odense - med plads til grin, sparring og gode idéer

  • Kaffe, te og energidrik ad libitum - og morgenmad hver 2. fredag

  • En tagterrasse til solrige frokoster og bordfodbold med nogle (lidt for) rutinerede kollegaer

  • Bordfodbold med nogle efterhånden erfarne kollegaer

  • Events, rejser og en hverdag, hvor vi gerne både arbejder hårdt og griner højt

  • Sparring med et team af dygtige folk - og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt

  • Fleksibilitet og stor tillid til dig og din faglighed

Om Bullmade

Vi er et fullservice web- og e-handelsbureau med +12 års erfaring. Vores speciale er at hjælpe virksomheder med at lykkes digitalt - gennem design, udvikling, rådgivning og markedsføring. Vi er stolte af at være et lille, men stærkt team med base i Odense. Hos os er der kort fra tanke til handling, og vi værdsætter både det faglige og det menneskelige.

Lyder det som noget for dig?

Send os dit CV og ansøgning til ha@bullmade.dk - vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål? Så hiv fat i Hassan på 60804040 eller skriv til ha@bullmade.dk

📍 Arbejdssted: Odense 🕒 Arbejdstid: Fuldtid

 

Log ind