Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter faglig stolthed, samarbejde og god borgerservice? Har du erfaring med kommunal forvaltning, og trives du med at skabe gode løsninger for borgerne? Så kunne du være vores nye kollega.
Vi søger en pensionsmedarbejder og en borgerkonsulent. Den ene til en fast stilling, den anden til et barselsvikariat i forventet 12 mdr. Begge stillinger har opstart 1. juni 2024. Stillingerne er på 32-37 timer ugentligt. I begge stillinger bliver man en del af en bred vifte af opgaver, herunder frontvagter i borgerservice.
Om stillingerneVi mangler en kollega, der ud over sit særlige ansvarsområde, kan bidrage bredt til opgaverne i borgercenteret. Sammen hjælper vi hinanden, og i hverdagen indgår vi i et tæt arbejdsfællesskab om at sikre den samlede drift i borgerservice.
Vores opgaver indbefatter
- Pension/helbredstillæg
- Pas og kørekort
- MitID
- Folkeregister/sygesikring
- Beboerindskudslån
- Telefonisk omstilling
- Digitale fuldmagter
- Vejledning og hjælp til borgere i digitale selvbetjeningsløsninger
- Sagsbehandling inden for relevante områder
Vi lægger stor vægt på at yde korrekt sagsbehandling, og derfor vægter vi kollegial sparring, åbenhed og læring, så vi sammen lykkes. Vi arbejder løbende med at udvikle vores praksis. Derfor bruger vi også tid på faglige dialoger og afprøver løbende nye tiltag, der kan bidrage til kvalitet og borgertilfredshed.
Om digVi søger kolleger, der
- Har erfaring med borgerbetjening i en kommune
- Har forståelse for kommunal forvaltning og sagsbehandling
- Er lyttende, imødekommende og som sætter en ære i at hjælpe med at afklare borgernes behov
- Arbejder struktureret og har sans for detaljerne
- Samarbejder godt med kolleger i afdelingen og på tværs af afdelinger
- Er fleksibel og trives i en dynamisk hverdag.
Vi tilbyderHos os bliver du en del af en lille arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi prioriterer trivsel, faglig udvikling og samarbejde. Du vil opleve korte beslutningsveje og et tæt samarbejde med både kolleger og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
- Engagerede og hjælpsomme kolleger
- En varieret og meningsfuld hverdag
- Fokus på trivsel og faglig udvikling
- En arbejdsplads, hvor kvalitet og service går hånd i hånd
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst.
AnsøgningsfristAnsøgningen skal være modtaget senest 4. april 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes onsdag den 9. april 2025.
Har du spørgsmål,er du velkommen til at kontakte Borgerkonsulent Line Hjort på telefon 32 89 02 14 eller Borgerkonsulent Malene Kirchheiner på telefon 32 89 02 12.
Angiv i ansøgningen, om du søger den ene eller begge stillinger.Vi ser frem til at modtage din ansøgning!Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem:
https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-jobDragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.StillingsbetegnelsePensionsarbejder/Borgerkonsulent
AnsættelsesforholdStillingerne er på 32-37 timer ugentlig
VirksomhedsoplysningerBorgerservice
Tiltrædelse1. juni 2025
Ansøgningsfrist4. april 2025
KontaktpersonBorgerkonsulent Line Hjort, telefon 32 89 02 14 eller Borgerkonsulent Malene Kirchheiner, telefon 32 89 02 12
UddannelseKontoruddannelse
ArbejdsområdeBorgerservice