Vi søger en pensioneret præst med varme, nærvær og engagement, der skaber smukke og personlige vielser for vores brudepar. Du bliver ansigtet for selve ceremonien i vores historiske slotskirke og i slotsparken.
Vi taler om ca. 30 vielser årligt i slotskirken og ca. 10 vielser i slotsparken. Vielserne finder typisk sted lørdage kl. 14.00–14.40.
Dine opgaver
Forberedende samtaler med brudepar om rammer, ønsker og forventninger til vielsen
Sparring om valg af salmer/tekster og eventuel personlig tilpasning af ceremonien
Koordinering med slottets organist og sanger
Afvikling af selve vielsen (primært lørdage kl. 14.00–14.40)
Udfærdigelse og registrering af vielsesattester efter gældende regler
Løbende dialog med Dragsholm Slots selskabsteam for at sikre en sammenhængende gæsteoplevelse
Dine kvalifikationer
Ordineret præst og vielsesbemyndiget i Danmark
Solid erfaring med kirkelige handlinger og ceremoniledelse
Stærke kommunikative evner og en varm, rolig formidling
God planlægningsevne og blik for detaljer samt logistik
Samarbejdsorienteret på tværs af fagligheder (organist, sanger, koordinator)
Kørekort B (almindelig bil)
Personlige egenskaber
Udadvendt, positiv og smilende med høj professionel integritet
Empatisk og lyttende i mødet med mennesker i vigtige livsøjeblikke
Struktureret, pålidelig og løsningsorienteret – også når planerne ændrer sig
Rammer og vilkår
Ceremonier planlagt i god tid og koordineret med selskabsteamet
Tæt samarbejde med slottets organist og sanger
Honorar: kr. 1.900,- pr. vielse
Om Dragsholm Slot
Dragsholm Slot er et af Danmarks ældste borganlæg og ligger midt i Odsherreds naturskønne landskab – kun en times kørsel fra København. I flere århundreder har forelskede par fejret deres kærlighed her, omgivet af historie, gastronomi og natur.
Med egen kirke, riddersal og brudesuite er Dragsholm et eftertragtet venue til slotsbryllupper. Muligvis fordi både brudeparret og deres gæster lader sig forføre af historiens dragende vingesus – først ved ankomsten via den lange allé, så ved vielsen i den romantiske slotskirke, i parken eller i en af de mange smukke saloner, og senere ved bryllupsmiddagen i slottets rigt udsmykkede sale.
Slottet er medlem af Relais & Châteaux og arbejder målrettet med bæredygtighed, lokalt engagement og gæsteoplevelser i særklasse.
Ansøgning
Vedlæg gerne kort motiveret ansøgning og CV. Ansøgninger behandles løbende.