Har du personlig erfaring med at være indlagt på et afsnit som behandler spiseforstyrrelser? Har du oplevet recovery? Og har du lyst til at bruge dine erfaringer og oplevelser til at hjælpe andre?
Så er du måske vores nye medarbejder.
Jobbet
I Center for Spiseforstyrrelser søger vi en Peer-medarbejder, som kan være med til at give indlagte patienter håb i deres behandling. Vi søger dig, som ønsker at bruge dine erfaringer til at støtte patienterne i behandlingen.
For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav at du har erfaring med at være indlagt på et døgnafsnit for spiseforstyrrelser og at du i dag trives godt i livet. Desuden skal du have være afsluttet i psykiatrien i minimum 1/2 år, men meget gerne længere.
Mange indlagte patienter efterlyser samtaler og kontakt med personer som er kommet godt igennem en spiseforstyrrelse. Alt kan synes håbløst og mange har været syge i så mange år, at det kan være svært at bevare håbet, og det er netop dét du kan være med til at give patienterne i U2.
Som peermedarbejder har du mulighed for at møde patienterne fra et nærværende og relaterbart perspektiv, og du vil kunne spejle deres følelser. Du kan støtte dem til at se deres egen ressourcer, samt have samtaler om hvordan det kan opleves at skulle jonglere mange bolde i et liv med skole, ungdomsliv, arbejde og familieliv, samtidig med at være belastet af en behandlingskrævende spiseforstyrrelse.
Du vil blive ansat 12 timer om ugen, hvor du sammen med afsnittets øvrige personale skal være med til at skabe håb og recovery for de indlagte patienter.Du indgår i personalegruppen på afsnit U2 og er fast tilknyttet døgnafsnittet.
Om U2
Vi har 11 sengepladser og har patienter indlagt i fra 12 år og op efter. Vi er en tværfaglig personalegruppe som består af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, læger, psykologer m.fl.
Patienterne er i gennemsnit indlagt i 2 måneder, og kendetegnene for alle er at de lider af anoreksi.
Døgnafsnittet holder til i Roskilde, et stenkast fra fjorden og vi gør meget ud af at vores afsnit skal være et rart sted at være for patienter såvel som personale.
Vi tilbyder
Psykiatrien Region Sjælland ansætter peermedarbejdere, som kan bidrage med indefra-perspektiver i samtaler med patienter og i samarbejdet med kollegaer for at understøtte recovery.
I arbejdet som peermedarbejder har du egen leder, som du mødes med til opfølgende møder. Derudover vil du blive tilknyttet en mentor på afsnittet. Desuden mødes alle peermedarbejdere i Afdeling for Børne- & Ungdomspsykiatri til supervision.
Som peermedarbejder indgår du i erfaringsudvekslingsgrupper med andre peermedarbejdere fra voksenpsykiatrien i hele regionen. Ved ansættelsen tilbyder vi dig en generel introduktion til afdelingen samt et introduktionsforløb målrettet dig som peermedarbejder, hvor du får undervisning og bliver klædt på til at træde ind i funktionen. Senere vil du komme på Peeruddannelsen.
Opgaverne vil bl.a. indebære, at du
Vi forventer:
For at søge stillingen er det et krav, at du tidligere har erfaringer med at være indlagt på et afsnit for spiseforstyrrelser, er afsluttet fra psykiatrien og er et godt sted i dit liv, så du kan dele dine egne erfaringer med recovery.
Løn og vilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 12 timer om ugen. Timerne kan være placeret såvel i dag- som aftenstid, fx i tidsrummet kl. 15.00 -20.00. Du vil blive aflønnet efter FOA’s gældende overenskomst for peermedarbejdere.
Vi ønsker, at du starter primo januar 2026.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri forevises ren børneattest. Afdelingen indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Janne på mail janko@regionsjaelland.dk, ledende overlæge Sirin på mail side@regionsjaelland.dk eller oversygeplejerske Caroline på mail carol@regionsjaelland.dk
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.