Pedelmedhjælper til bygningstjenesten - NEG Kalundborg

deltid
Pedelmedhjælper til bygningstjenesten - NEG Kalundborg
  • Nordvestsjællands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser S/I
  • J Hagemann-Petersens Alle 3, 4400 Kalundborg

Pedelmedhjælper til bygningstjenesten - NEG  Kalundborg

 

NEG Kalundborg EUD | EUX | K10

Er du praktisk anlagt, har blik for detaljer og trives med en hverdag, hvor ingen dage er ens? Vi søger en pedelmedhjælper (20 timer ugentligt) til vores bygningstjeneste i Kalundborg.

Som en del af NEG - Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser bliver du en del af en travl og dynamisk arbejdsplads, hvor fleksibilitet, samarbejde og engagement vægtes højt.

 

Om os

Vi er en mindre og nærværende afdeling med ca. 100 elever. Fællesskab og trivsel er vigtigt for os - både i arbejdsdagen og i mødet med de unge. Som pedelmedhjælper bliver du en central del af hverdagen og en vigtig og afgørende person, der er med til at få hverdagen til at fungere.

 

Dine opgaver

-        Indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygning og udendørsareal

-        Løbende tilsyn med tekniske installationer (fx varme, ventilation og el)

-        Udførelse af mindre reparationer og serviceopgaver på bygning og inventar

-        Brandtilsyn og ajourføring af relevante kontrol- og beredskabsplaner

-        Flytning, opstilling og klargøring af inventar i forbindelse med undervisning og arrangementer

-        Lukkevagter og andre driftsopgaver i hverdagen

-        Renovations- og oprydningsopgaver

-        Koordinering og kontakt med både interne og eksterne håndværkere

-        Kørsels- og logistikopgaver i samarbejde med vores fælleslager

 

Om dig

-        Har gode samarbejdsevner, men trives med selvstændigt arbejde

-        Har flair for håndværk og teknik, og kan selv løse mindre reparationer

-        Er praktisk stærk og kan tage fat, når der er brug for det

-        Arbejder struktureret og kan prioritere i en hverdag med mange forskellige opgaver

-        Er fleksibel, initiativrig og bidrager aktivt til det gode miljø på skolen

-        Er imødekommende og trives i kontakt med både unge og voksne

-        Har kørekort til bil (truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav)

 

Vi tilbyder

-        Et godt og uformelt arbejdsmiljø med humor, samarbejde og engagerede kollegaer

-        En hverdag med stor variation, selvstændighed og meningsfulde opgaver

-        Fleksibilitet omkring arbejdstider i hverdagen

-        Et job med faglige udfordringer og løbende mulighed for relevant efteruddannelse

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på deltid. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-s) samt organisationsaftale for rengøringsassistenter og specialarbejdere m.fl. i staten (3F).

Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, så vi har senest den 21. november 2025 kl.12.00. 

Samtaler holdes løbende på NEG Kalundborg EUD | EUX | K10, J. Hagemann-Petersens Allé 3, 4400 Kalundborg.

Forventet jobstart: den 5. januar 2026.

 

Søg jobbet:
Upload din ansøgning, CV og relevant dokumentation på følgende link: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=570DF162F70CAEBAC1258D3700396A39

 

Hør mere om jobbet hos:
Bygningschef Martin Kappel Jensen
Telefon: 23 28 40 26. Mail: mkje@neg.dk

 

NEG Kalundborg er en afdeling under NEG - Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Nordvestsjællands største uddannelsesinstitution – med hovedafdeling i Holbæk.

 

Læs mere om os på:

www.negkalundborg.dk og på www.neg.dk

 

Log ind