Pedel søges til Esbjerg Friplejehjem
Vi søger en alsidig kompetent og engageret pedel der kan have flere bolde i luften. Har du god humor, håndværksmæssig erfaring og flair for det tekniske område, så kan det være dig vi mangler.
Du bliver en central del af plejehjemmets daglige drift og kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelse og personale for at skabe trygge og funktionelle rammer for vores beboere. Opgaverne løser du sammen med en dygtig kollega der er på nedsat tid.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Vedligeholdelse af bygninger, beboerens lejligheder og alle fællesrum
- Vedligeholdelse af grund, have og parkeringsplads, herunder vinterforanstaltninger
- Ansvarlig for forsyning og vedligeholdelse af varme, vand og ventilationssystemer, samt andre tekniske anlæg såsom brandalarmering, lukningsudstyr m.v.
- Bortskaffelse af affald
- Introduktion af nye medarbejdere til kalde- og alarmsystem samt brand
- Klargøring af lejligheder efter fraflytning (reparation og maling)
- Mindre reparationer inden for f.eks. træ, VVS, el og maleropgaver (afhængigt af kompetencer)
- Indkøb, opsætning og opsyn med tekniske installationer
- Kontakt til eksterne håndværkere
- Klargøring af lokaler til arrangementer
- Tilsyn med hjemmets inventar samt forebyggende vedligehold
- Praktisk hjælp i forbindelse med aktiviteter og begivenheder
- Medvirke til et sikkert og godt arbejdsmiljø
Om dig:
- Arbejder selvstændigt, har ordenssans, er struktureret og tager ansvar
- Har gode samarbejdsevner og trives i kontakt med både kollegaer, beboere og pårørende
- Er fleksibel, serviceminded og kan håndtere en alsidig og til tider travl hverdag
- Lyst til at medvirke til, at vi har et tryg og velfungerende hjem for beboerne
- Har viden og flair for tekniske installationer, samt gode IT-færdigheder
- Du er handymand, evt. med håndværksmæssig baggrund og haveinteresseret
- Har B kørekort og er tryg ved at køre med trailer
- Du interesserer dig for, og tager aktiv del i det gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- En stilling hvor du selv har stor indflydelse på arbejdsdagens struktur og arbejdstider, dog vil der være enkelte aftenarrangementer som du som pedel medvirker til afviklingen af.
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone og en synlig ledelse
- Et meningsfuldt arbejde i et positivt og imødekommende miljø
- Gode kolleger og en arbejdsplads præget af samarbejde
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
- Ansættelse på 37 timer pr. uge, arbejdstider efter aftale
Esbjerg Friplejehjem er et nybygget plejehjem med plads til 60 beboere. Vi åbnede i januar 2023. Det er et privat plejehjem, som drives af Danske Diakonhjem som er en værdidrevet organisation, hvor der er højt til loftet og hvor vejen fra idé til handling er kort.
- Vi arbejder ud fra følgende værdisæt:
- Vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt.
- Vi styrker det enkelte menneskets identitet og betragter hinanden ligeværdigt.
- Vi respekterer andres holdning, mening, værdier og levevis.
- Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
Derfor arbejder vi målrettet med at være åbne og tillidsfulde overfor hinanden. Det betyder, at vi sætter tid af til at lære hinanden godt at kende, så vi får let ved at arbejde på tværs af fagligheder og afdelinger. Vi er fleksible og imødekommende over for hinanden, både i forhold til opgaver, fagligheder og planlægning.
Ansøgning:
Ansøgning sendes elektronisk via det grønne "Ansøg" link: https://app.jobmatchprofile.com/rf3qx3
Ansøgningsfrist: onsdag d.14. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 20. januar 2026.
Ansættelsesstart d. 01.03.26 - gerne tidligere hvis muligt
Flere oplysninger:
Se mere om Esbjerg Friplejehjem på https://www.esbjergfriplejehjem.dk/
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller om os som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte forstander Karin Juul Viuff på telefon 76 11 55 01 eller via e-mail kjv@diakon.dk