I Parasport Danmark arbejder vi hver dag for, at alle mennesker med et handicap eller et særligt behov skal have mulighed for at dyrke idræt, bevæge sig, motionere og konkurrere i et berigende og attraktivt, socialt fællesskab. For at vi kan gøre det, så er det afgørende vigtigt, at vi også fremadrettet har godt styr på datagrundlag og alle vores interessenter, og at vi har et solidt og gennemskueligt fundament at stå på.
Vi står overfor at skulle implementere et nyt CRM-system og efterfølgende CMS-system, og vi ser derfor ind i en forandringsproces, som kommer til at påvirke hele organisationen. Vi har endnu ikke valgt system, men udgangspunktet er, at det i videst mulige omfang bliver et standardsystem.
Om stillingen
Du kommer til at stå i spidsen for vores kommende rejse fra Excel-ark til CRM-system, samt migrering og strukturering af vores nuværende database og setup i de nye systemer.
Arbejdet omfatter også afdækning af arbejdsprocesser i alle afdelinger set i forhold til det nye CRM-system samt implementering af eventuelt ændrede processer.
CMS-systemet omfatter opbygning af ny hjemmeside i et meget tæt samarbejde med afdelingen Kommunikation og Kommerciel.
Stillingen er forankret i afdelingen Økonomi og Administration, hvor du også deltager aktivt på et operationelt niveau i opgaveløsningerne inden for vores IT-setup.
Økonomi- og administrationsafdelingen er både rygrad og supportenhed for resten af organisationen internt og eksternt. Opgaverne, som løses her, spænder vidt inden for økonomi, IT, klubservice, bestyrelses- og ledelsesbetjening samt administration (herunder kontorservice, ansættelsesretslige forhold og kontrakter).
Stillingen er tidsbegrænset i en toårig periode.
Om dig
Vi søger en projektleder, som
Om os
Parasport Danmark er en dynamisk arbejdsplads med motiverede medarbejdere, engagerede frivillige og unikke oplevelser i en verden, man ikke kan undgå at blive fascineret af. Her er højt til loftet, en uformel omgangstone og først og fremmest en stor passion for at skabe idrætstilbud og aktiviteter af høj kvalitet for mennesker med handicap eller særlige behov.
Vi har base i Idrættens Hus i Brøndby, hvor du ud over at være tæt på Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og hovedparten af idrættens 62 specialforbund får din gang i et levende hus, der blandt andet byder på træningsfaciliteter, kantineordning, sociale arrangementer m.v. Foruden basen i Brøndby har vi også et kontor i Vejle.
I Parasport Danmark er vi ca. 45 ansatte administrative medarbejdere samt ca. 50 tilknyttede landstrænere, ledere, eksperter og specialister. Vores samlede omsætning var i 2024 ca. 40 mio. kr.
Parasport Danmark er en politisk ledet organisation. Vi har 511 medlemsklubber fordelt på ca. 40 forskellige idrætsgrene, der udbydes på flere niveauer fra motion til absolut verdenselite. Derudover er vi involveret i en lang række forskelligartede projekter. Læs mere på www.parasport.dk
Ansøgning og ansættelsesproces
Yderligere information Yderligere spørgsmål rettes til Økonomi- og Administrationschef i Parasport Danmark, Hanne Hede, på e-mail hhe@parasport.dk eller tlf. 20 33 37 78.