Brænder du for at arbejde med børn og unge inden for specialområdet, så har vi dette fantastiske tilbud til dig.
Møllehuset og Kumlhøj er Thisted Kommunes højt specialiserede institutioner rettet mod børn og unge i alderen 0-17 år. Målgruppen er børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne – det være sig typisk inden for autisme spektrum forstyrrelse, ADHD, adfærdsforstyrrelse og hjerneskade.
Vores pædagogiske tilgang og metode er KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik). Derudover tager vi udgangspunkt i en individuel tilrettelagt pædagogisk plan for hvert enkelt barn, hvor vi inddrager andre relevante faglige metoder og tilgange.
Vi søger tre pædagoger/SSA´er til Møllehuset og Planeten, der begge er vores døgntilbud til anbragte børn og unge.
Stilling 1:
Pædagog eller SSA til Møllehuset. Stillingen er på 32 timer / ugentlig, dog med mulighed for fuld tid.
Stilling 2:
Pædagog eller SSA til Planeten. Stillingen er på 37 timer / ugentlig.
Stilling 3:
Pædagog eller SSA fortrinsvis til Møllehuset. Du skal dog være indstillet på, at der kan være mulighed for at nogle af dine timer ligger fast i Planeten eller Solsikken (vores aflastningstilbud).
Stillingen er på 32 timer /ugentlig, dog med mulighed for fuld tid.
Dine arbejdsopgaver
Du har fokus på relations arbejde, på barnets ressourcer og på at få dem bragt i spil.
Du er opsøgende og holder dig ajour med ny faglig viden og teori.
Du er kontakt- og vidensperson inden for det pædagogiske område for forældre, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Du kan indgå i det daglige sundhedsfaglige og pædagogiske arbejde med børnene/de unge, herunder plejeopgaver og medicingivning.
Du kan indgå i det tværfaglige samarbejde med relevante faggrupper på Møllehuset og Kumlhøj, men også i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Du er ikke bange for at lave praktiske gøremål i hverdagen, såsom madlavning, lettere rengøring, vasketøj og lign.
Du kan arbejde struktureret med mål og handleplaner for det enkelte barn/den unge.
Du kan dokumentere dagligt og holde dig ajour med div. Informationer, opdatere dig på CURA, så du ved, hvad der rører sig.
Forventninger til dig
Du har en uddannelse som pædagog eller social- og sundhedsassistent.
Det er en fordel, hvis du har kendskab og erfaring inden for psykiatri – gerne autisme, men ikke et krav.
Du er ressourcefokuseret og anerkendende i din tilgang til såvel det enkelte barn/ung, pårørende som til kollegaer og samarbejdspartnere.
Du er anerkendende i din kommunikationsform, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumentere din faglige praksis.
Du kan planlægge og arbejde systematisk.
Du har blik for det hele menneske.
Du skal kunne reflektere over dit arbejde og være villig til at arbejde som en del af et team.
Du er selvstændig, fleksibel og kreativ.
Vi lægger stor vægt på, at du hviler i dig selv og besidder en indre ro og kan bevare den, i stressede situationer.
Du kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt.
Du kan se værdien i konstruktivt, tværfagligt samarbejde.
Du besidder humoristisk sans, har empati og et positivt menneskesyn – kan se muligheder frem for begrænsninger
Vi tilbyder
Et job på en spændende arbejdsplads, der er i stor udvikling, som hele tiden tænker tilpasning i forhold til opgaverne.
Oplæring i pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver. Du tilbydes følordning og kollegial sparring.
En arbejdsplads der har fokus på et godt arbejdsmiljø.
En organisation med fokus på sammenhængskraft og bæredygtige løsninger på tværs.
At blive en del af en faglig stærk personalegruppe med kollegaer der er optaget af faglighed og som arbejder engageret med opgaverne.
Mulighed for udvikling gennem efteruddannelse, sparring og supervision.
Kumlhøj og Møllehuset er én organisation i Thisted kommune og under samme ledelse, hvor vi hjælper hinanden på tværs ved sygdom, ferie og lignende. Du skal derfor være indstillet på at kunne arbejde i andre afdelinger under Møllehuset/Kumlhøj.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er med skiftende arbejdstider (dag, aften og weekendvagter) Det vil fortrinsvis være aftenvagter. Vi arbejder pt. hver anden weekend.
Ansættelserne er med ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Straffeattest og børneattest skal fremvises før ansættelse.
Ansøgningsfrist
22. marts 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 30. marts 2026 mellem kl. 11.30-16.00.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Marie Louise Søgaard Dahlsen på telefon 20 23 26 55 eller assisterende tilbudsleder Dorte Munkholm på telefon 23 20 70 49.