Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Da vi er så heldige, at vores børnetal stiger, søger vi en pædagogisk medarbejder, som vil være en del af Løsning Skole.
Om jobbet og opgaverneVi søger en pædagog, som skal være en vigtig brik i vores SFO og vores 1. og 2. årgang i skoledelen. Du bliver en fast del af teamet omkring 1. og 2. årgang og SFO’en, hvor du skal være medskaber og medbestemmende i forhold til undervisning, pædagogiske aktiviteter og læringsfulde fællesskaber, samt selvstændigt kunne varetage undervisningen på bl.a. fagdage, med fokus på leg og praksisfaglighed. Da vi er en skole med mange nationaliteter, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med DSA.
På Løsning Skole betragter vi SFO’en, som en meget vigtig del at børnenes hverdag. Derfor skal du sammen med det øvrige SFO-personale planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, som bidrager til udvikling af børnenes sociale og personlige kompetencer i de forpligtende børnefællesskaber. Har du en masse gode ideer til, hvad vores SFO skal tilbyde, så er vi meget åbne for nye tiltag, og vi er ikke bange for at prøve noget nyt. Kan du måske noget med innovation og teknologi, så er det også meget velkommen. I SFO’en er der rig mulighed for at sætte sit præg på sjove og lærende aktiviteter.
Opgaverne i både skole og SFO løses i et tæt fagligt samarbejde med kollegaer og med forældrene som tætte samarbejdspartnere.
Vores forventninger til digVi søger dig, der:
Vi kan tilbyde:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der er tale om fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse 1. august 2025. Du skal regne med at din arbejdstid kommer til at ligge indenfor SFO´ens åbningstid, dvs. mellem kl. 5.30 -17.00 (fredag kl. 16.00). Der vil også være arbejde i skoleferierne, hvor SFO’en har åbent.
Har du spørgsmålHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på sms, så ringer vi tilbage. Kontakt SFO leder Mette Kristensen tlf. 23 61 20 22 eller afdelingsleder for 0.-6. klasse Wickie Jørgensen tlf. 24 90 48 20.
AnsøgningFor at komme i betragtning til jobbet skal der ansøges elektronisk til Hedensted Kommune. Ud over din motiverede ansøgning forventer vi, at du vedhæfter dit CV, uddannelsesbevis og relevante udtalelser fra lignende stillinger. Vi glæder os til at høre fra dig og din ansøgning skal sendes senest den 9. juni 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 16. juni 2025.
Om osPå Løsning Skole har vi ca. 430 elever i 0. – 9. årgang, heraf ca. 80 elever i skolens specialafdeling. Vores specialafdeling er et fælleskommunalt specialskoletilbud, med særlig fokus på opmærksomhedsforstyrrelser, socio-emotionelle udfordringer og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi er ca. 110 børn og ca. 20 medarbejdere i skolens SFO, der både har et tilbud til almenskolens elever og specialafdelingens elever. Derudover har vi 25 elever i Korning, der er en selvstændig matrikel.
Kerneopgaven for læringsområdet i Hedensted Kommune er ”sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”. På Løsning Skole er vi særlig optaget af at skabe bevægelse for hver enkelt elev, dvs. at vi ser efter udvikling og progression i den enkelte elevs læring og trivsel, og går professionelt til opgaven med at gøre en positiv forskel for alle vores elever. Som profilskole for innovation og entreprenørskab, og med en stor fælleskommunal specialafdeling, er vi derudover især optaget af at fremme kompetencer, der knytter sig til livsduelighed og fremtidens samfund.
Vi kendetegnes ved at have en stærk samarbejdskultur, hvor vi både udvikler os fagligt og menneskeligt. Vi samarbejder professionelt med fokus på at kvalificere opgaveløsningen, og vi udgør tilsammen et robust fællesskab, hvor vi sammen tager ansvar for at alle lykkes.
Som profilskole for innovation og entreprenørskab arbejder vi målrettet for at styrke elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation og iværksætteri. Fra 2021/ 22 var vi en del af projekt Play@Heart, der sammen med 11 andre skoler i Danmark fik muligheden for at arbejde eksperimenterende med børns legende tilgange til teknologi. I den forbindelse er der etableret et PlayLab på skolen, samt et Maker Space i sammenhæng med skolens pædagogiske læringscenter. Med de tiltag vil vi styrke elevernes mod på livet og lyst til at lære, så de tør prøve sig frem, og ikke betragter fejl som en fiasko, men som noget der inviterer til læring. Dette hjælpes på vej af undervisning - mange måder at lære på, hvor eleverne oplever mulighed for at være aktive og involverede i undervisningen
Vi er en værdibaseret skole, der leder efter værdierne respekt, engagement og trivsel, i daglig tale kaldet RET. Vi vægter både det lille og det store fællesskab højt, og fælles RET-dage, innovationsdag, motionsdag mm. er en væsentlig del af skolens DNA.
Løsning Skole ligger i Hedensted Kommune, der er en vækstorienteret landkommune, med fokus på forankring i de enkelte lokalsamfund. Vi vægter dialogen og det lokale initiativ højt. I Hedensted Kommune er borgerne derfor tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service.