Pædagog/pædagogisk assistent til Agerholm Gårdbørnehave

fuldtid
Pædagog/pædagogisk assistent til Agerholm Gårdbørnehave
  • Assens Kommune
  • Ryttergade 16, 5690 Assens Kommune
Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent? Vægter du omsorg, nærvær, anerkendelse og udvikling i den pædagogiske praksis? Er du initiativrig, har overblik og tager ansvar for dine opgaver? Tror du på, at vi bedst løser kerneopgaven i fællesskab? Er du nærværende og skaber mødeøjeblikke med børnene, og har du blik for vigtigheden af arbejdet med de nære relationer? Så kan det være netop dig, vi søger til vores skønne børnehave.

Hos Agerholm søger vi en faglig stærk og løsningsorienteret pædagog/pædagogisk assistent til vores børnehave.

Stillingen er et barselsvikariat på op til 37 timer om ugen med start 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. Barselsvikariatet løber indtil 31. januar 2027.

Hvem er vi Agerholm børnehave og vuggestue er en del af Brylle Landsbyordning. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser blot 12 km fra Odense.

I vuggestuen er der 24 børn, og i børnehaven er der 50 børn. Landsbyordningen består udover børnehave og vuggestue af en skole, der går fra 0. til 6. klasse.

Vi bor på en gammel gård, som skaber de mest fantastiske rammer for børns udvikling og trivsel.

Vi er derfor glade for at være ude, og vores grund og udefaciliteter giver mulighed for at lave udeaktiviteter som bål, sansning og motorisk udfoldelse. Vi er ude i alt slags vejr. Børnene indgår desuden i pasningen af vores kaniner, høns og geder.

Vi har stor fokus på læring i børnehøjde, og på at sikre det enkelte barns trivsel og deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, hvilket er grobund for optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barns læring og dannelse.

Vi har stor fokus på de små og store overgange for børnene og sætter en dyd i, at alle overgange bliver så forudsigelige og trygge for alle børn og forældre som muligt.

Vi vægter forældresamarbejdet højt, og vi arbejder gerne flerfagligt i opgaveløsningen.

Vi har hver dag fingeren på pulsen, og tilrettelægger vores pædagogiske praksis efter, hvad den aktuelle børnegruppe kalder på.

Vi har børnehave og vuggestue på samme matrikel. Vi vil hinanden, og vi løfter i flok.

Hvem er du Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • brænder for arbejdet med børnehavebørn og bruger dine kompetencer i børnehøjde
  • er anerkendende og nysgerrig
  • tager pædagogisk ansvar, er omstillingsparat og har gode samarbejdsevner
  • er initiativrig, selvstændig og igangsættende i den pædagogiske praksis
  • ser forældrene som vigtige medspillere
  • er velfunderet i de styrkede pædagogiske læreplaner og pædagogisk dokumentation
  • ser dine kolleger som vigtige medspillere i den pædagogiske praksis, og ser det som en styrke, at have kolleger til faglig sparring
  • har lyst til at dele dine observationer og refleksioner med dine kolleger
  • vil indgå i samarbejdet om den samlede børnegruppe i alderen 0-6 år og samarbejdet på tværs.
Vi tilbyder Hvis vi er så heldig, at du vælger os, kan vi tilbyde dig:

  • et spændende job på en arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din hverdag
  • en hverdag med høj faglighed, tæt samarbejde og pædagogisk udvikling
  • en personalegruppe, hvor faglighed, sparring, fællesskab og loyalitet skaber rammerne for samarbejdet i hverdagen
  • et godt humoristisk og smilende kollegialt miljø
  • fantastiske rammer, der på bedste vis understøtter det pædagogiske arbejde
Løn- og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Mette Richter Ladefoged på tlf. 21 13 16 95 eller mail: mrlad@assens.dk.

Du kan også læse mere om Brylle Landsbyordning på vores hjemmeside: https://www.brylle-skole.dk/

Ansøgningsfristen er søndag den 1. marts 2026. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Log ind