Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent i en tidsbegrænset stilling til førskolen på Østervangsskolen fra 1. marts - 30. juni 2026

fuldtid
Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent i en tidsbegrænset stilling til førskolen på Østervangsskolen fra 1. marts - 30. juni 2026
  • Østervangsskolen SFO-Østervang
  • Dronningborg Boulevard 33, 8930 Randers NØ
Er du anerkendende, engageret og relationsstærk, og har lyst til at give 44 førskolebørn den bedste start på deres skoleliv?

Så kunne det meget vel være dig, vi står og mangler som pædagogmedhjælper til vores førskole pr. 1. marts 2026.

Som personale i førskolen er du med til at understøtte følgende
  • børns sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.
  • et fokus på børns leg og forberedelse til skole.
  • sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver.
  • samarbejde med det øvrige pædagogiske personale om overgange.
  • et inddragende samarbejde med vores forældre.

Som pædagogmedhjælper i vores førskole vil du arbejde tæt sammen med dit team, der består af endnu en pædagogmedhjælper samt pædagoger fra både skole og dagtilbud. Det er vigtigt, at du er indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde i teamet, og at du samtidig er god til at planlægge og gennemføre aktiviteter på egen hånd. Du skal formå at gå i øjenhøjde med børnene, og først og fremmest skal du gennem en dedikeret og helhedsorienteret, relationel indsats arbejde på at gøre børnene trygge i de nye rammer.

Vi ønsker en ny kollega som
  • Er fagligt udviklingsorienterede
  • Vil et tæt og forpligtende tværprofessionelt samarbejde
  • Kan tilrettelægge en pædagogisk struktur, hvor det enkelte barn udfordres individuelt og indenfor fællesskabets rammer
  • Kan skabe et tæt og forpligtende samarbejde med forældre

Stillingen er på 37 timer.

Stillingen er tidsbegrænset.

Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Lene Qvortrup Skov, telefon 21 99 53 21 eller på skolens hovednummer - telefon 89 15 44 44.

Der afvikles ansættelsessamtaler den 29. januar 2026 i tidsrummet kl. 11.00-14.00.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
26. januar 2026 kl. 23.59.

 

Log ind