Medhjælper på 37 timer søges til vuggestuen i Selskov BørnehusVi søger også tilkaldevikarer samt vikarer til kort midlertidig ansættelse i børnehaven og vuggestuen i starten af 2026.
Vi søger en medhjælper, som brænder for at arbejde med børn og sammen med os, skabe gode dage for børnene. Stillingen er til besættelse d.15.11 eller hurtigst muligt.
Selskov Børnehus er et integreret dagtilbud normeret til 80 børn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehave grupper. Du skal have lyst til at arbejde med vuggestuebørn, og gerne være nysgerrig på vores fag. Vi er for nuværende 16 ansatte med variation i køn, alder og erfaring, og du skal have lyst til at være en aktiv og engageret del af personalegruppen. Vi arbejder målrettet med vores pædagogiske praksis, vejen til forandring og udvikling starter med os selv.
Hillerød kommune lægger vægt på stærke fællesskaber, og vi har fokus på inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer gennem hele dagen. Hillerød kommune giver mulighed for kurser og efteruddannelse.
Din profil- du har lyst til at arbejde med børn. At lege, læse og være aktiv sammen med børn
- du drager omsorg for børnene.
- du er engageret og nærværende sammen med børnene, uanset hvad I er sammen om
- du har fokus på børnene og deres relationer, hvordan vi kan støtte og udvikle dem, dine handlinger gør en forskel
- du tager ansvar for samarbejdet med dine kollegaer, ved at være aktiv og deltagende i hverdagen og på møder
- du er loyal over for beslutninger taget i personalegruppen
- du ønsker at indgå som en aktiv del af stuen og huset, både i planlægning og deltagelse i hverdagen
- du kan indgå i konflikthåndtering uden at skælde ud.
Den faste stilling37 timer med start 15. november 2025 eller hurtigst mulig
tDu tilknyttes den ene vuggestuegruppe, men ansættelsen sker i hele huset. En gang om måneden holder vi personalemøde, en gang årligt holder vi kompetencedag på en lørdag, og 3-4 gange om året afholder vi arrangementer for forældrene, der ligger uden for den almindelige arbejdstid.
Den faste stilling er til besættelse 15. november 2025 eller hurtigst muligt.
Der er ansøgningsfrist fredag 31. oktober.
Vi holder samtaler i uge 45 og 46. Spørgsmål kan rettes til daglig leder: Marianne Esbjørn Nielsen, på
maen@hillerod.dk eller telefon 72 32 44 34.
Skriv gerne hvilken stilling du søger.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Tjenestested vil være Selskov Børnehus, men ansættelsen sker i Hillerød Kommune. Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.