Pædagogmedhjælpere til Rude Skov Skole

deltid
Pædagogmedhjælpere til Rude Skov Skole
  • Rudersdal Kommune
  • Nedenomsvej 22, 2970 Hørsholm

Rude Skov Skole søger pædagogmedhjælpere til vores dejlige skole/SFO/SFK - KOM OG VÆR MED!

Rude Skov Skole består på fjerde år af to afdelinger – Høsterkøb og Sjælsø. Begge afdelinger ligger i skønne omgivelser. Der er ca. 130 børn på afdeling Høsterkøb og ca. 500 børn på afdeling Sjælsø.

Vi søger en medhjælper på 30 timer til afdeling Høsterkøb, og to medhjælpere på 37 timer til afdeling Sjælsø. For disse stillinger ligger der timer i både skole og SFO/K. Derudover søger vi en medhjælper på 25 timer (primært eftermiddag) til vores klub på afdeling Sjælsø.

På Rude Skov Skole arbejder vi ud fra et samstemt børnesyn: Børn gør hvad de kan, det er os voksne, der kan gøre noget andet. Det er vigtigt for os, at børn oplever at blive set, hørt og forstået, og at børn har indflydelse på deres dagligdag.

Rude Skov Skole er LEAPS-skole (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science). Vi er i gang med vores 3. år som LEAPS-skole, hvor vi arbejder med at blive en projektbaseret skole – en omstilling som vi supporteres i af Katafonden. Vi arbejder aktivt mod samme mål at skabe engagerende og virkelighedsnær undervisning. I samarbejde med Katafonden indgår vi også i virksomhedssamarbejder med lokale virksomheder i projektforløbene.

Om dig

Vi håber, at du kan se dig selv i nedenstående beskrivelse.

  • Du trives med at arbejde med børn og har gode relationelle kompetencer
  • Du har måske erfaring fra tidligere arbejde eller fritidsarbejde, har måske erfaring som træner eller lignende
  • Du har mod på at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter
  • Du er optaget af fællesskabets betydning for børns trivsel og har lyst til at arbejde med det i praksis
  • Du er holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt
  • Du har lyst til at være med i både fritids- og i undervisningsdelen
  • Du vil gerne være med til at fremme en arbejdskultur, hvor vi er hinandens arbejdsmiljø ved sammen at tage ansvar for egen og kollegers arbejdsglæde (vi har generelt høj trivsel på vores arbejdsplads)

Lidt mere om os...

På Rude Skov Skole ønsker vi at involvere børnene - i elevråd, ved børnemøder og gribe deres idéer til deres dagligdag. Du bliver en del af en veldrevet skole med et godt ry og et ambitiøst hold af dygtige, motiverede og glade medarbejdere og skønne elever med engagerede og støttende forældre. Vi har en virkelig god skolebestyrelse, der har skolens udvikling på sinde. Vores skole ligger i fantastiske omgivelser – lige op ad sø og skov med masser af mulighed for at bruge naturen.

Nysgerrig på jobbet?

Hvis du er nysgerrig på jobbet, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål er du velkommen til at tage fat i afdelingsleder Morten Staack på tlf. 72684768
Du kan læse mere om Rude Skov Skole på https://rudeskovskole.aula.dk/
Du kan læse om vores kommunale visioner og mål samt om de indsatser, som vi er fælles om at realisere i Rudersdal skolevæsen her https://rudersdalskoler.aula.dk/

Vil du vide mere om LEAPS, kan du læse om LEAPS skoler på www.leapsskoler.dk

Tjek også gerne vores to Facebookprofiler (Rude Skov Skole afdeling Høsterkøb og Rude Skov Skole afdeling Sjælsø) og vores LinkedIn profil.

Ansættelsesproces
Samtaler afvikles løbende.
Vi vil bede dig om, sammen med ansøgningen, at sende relevant dokumentation for din uddannelse, samt cv og evt. udtalelser fra tidligere arbejdspladser.

Log ind