Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Ankergården

fuldtid
Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Ankergården
  • Odense Kommune
  • 5000 Odense C
Er du fuld af energi, og er du vild med at lege? Så har vi en stilling til dig. 

Børneinstitution Sct. Hans søger 2 pædagogmedhjælper til Børnehuset Ankergården snarest muligt.

Den ene stilling er fortrinsvis i børnehaven og den anden stilling er fortrinsvis i vuggestuen.

Om dig
Vi søger dig, som:
  • Tør bruge sig selv og give den gas i legen med børnene
  • Er vild med at være fordybet i længere tid i leg både ude og inde, hvor du som voksen er inspirerende og deltagende i legen
  • Kan gå foran i en leg, fastholde og give børnene roller i legen – det kunne være at bygge togbane med forskellige roller – en togbutik og et værksted, lege zoologisk have med duplo - med et hospital til dyrene, en dyrepasser og en lægeambulance, eller lege restaurantleg, hvor I laver menukort og penge, så gæsterne kan blive betjent af tjenere og møde kokken, der laver mad mm.
  • Er vild med at lege ude i al slags vejr – måske du sætter en løbe- eller gemmeleg i gang, leder efter dyr, bygger motorikbaner, hopper i vandpytter, laver en vulkan eller et vandhul i sandkassen, sætter gang i en cykelleg, hvor der er stoppested for tjek af kørekort, vaskehal til cyklerne mm.
  • Har en anerkendende tilgang i dit møde med såvel børn som voksne
  • Har lyst til at lære nyt og reflekterer over egen og andres praksis med fokus på udvikling
  • Støtter op omkring det faglige arbejde og måden, vi positionerer os på i børnehuset
  • Varetager det praktiske arbejde i hverdagen med et smil
  • Er stabil og fleksibel, ændrer gerne arbejdstid for at hjælpe en kollega og tager gerne en ekstra time, hvis det er nødvendigt 
Om os
Vi arbejder med leg, børnenes deltagelse og fællesskaber hele dagen. Her skaber vi forskellige legemiljøer, hvor vi som voksne er deltagende, og hvor vi støtter og guider børnene i deres lege og det, de er optaget af.

Vi har fokus på stærke børnefællesskaber, børnenes nysgerrighed og medbestemmelse, deres sprogudvikling, dannelse, og sociale kompetencer. Forældresamarbejdet vægter vi højt, så der skabes en sammenhæng i børnenes hverdag, hjemme og hos os.

Børnehuset Ankergården er et integreret hus med plads til 13 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn. Børnehuset Ankergården er en del af børneinstitution Sct. Hans, der består af børnehusene Solgården, Juelsgade, Marienlund, Egebæk, Tolderlunden og Skarntyden, alle beliggende i Skibhuskvarteret.

Du kan læse mere om os på Odense Kommunes hjemmeside

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Mette Bredahl på mebre@odense.dk eller på 24 26 02 14.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA/PMF.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 11. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 15. september 2025 fra kl. 9.00.

Skriftlig ansøgning med relevante bilag og referencer sendes elektronik på nedenstående link - Søg stilling. 

Log ind