Pædagogmedhjælpere, legende og nysgerrige til Børnehuset Sømosen

fuldtid
Pædagogmedhjælpere, legende og nysgerrige til Børnehuset Sømosen
  • Ballerup Kommune
  • 2740 Skovlunde

Vil du være en del af en engageret personalegruppe, og drømmer du om at gøre en forskel for børn, så har du her en unik mulighed, for at få gode kollegaer i et mindre børnehus. Vores forældre oplever vores hus roligt og imødekommende, og samarbejdet med vores forældre prioriteres højt. Vi ligger midt i en oase, nær mose, skov og store grønne arealer.

Dine vigtigste opgaver

  • Er at være nærværende og optaget af børn og deres intentioner.
  • Er at skabe gode læringsmiljøer for alle børn.
  • Er at skabe glæde, grin og begejstring, og formå at være i børnehøjde.
  • Du skal bidrage til i et samarbejde med pædagogerne at tilrettelægge aktiviteter og lege, som understøtter børneperspektivet. 
  • Derudover skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene, med omsorg og nærvær.

Dine kompetencer

  • Du er god til at lege, og se børns intentioner.
  • Du er god til at guide og vise vejen for børnene.
  • Du kan skabe en struktureret dagligdag med forudsigelighed for børnene.
  • Du er omsorgsfuld og nærværende. 
  • Du er en alsidig, aktiv og samarbejdsorienteret kollega med et godt overblik, der kan skabe en tryg og udviklende dagligdag for børnene. 
  • Du synes det er sjovt at lege med børnene, og kan lide at være på gulvet i øjenhøjde, samtidig med, at du er anerkendende og inkluderende. 
  • Du arbejder tæt sammen med pædagogerne om det pædagogiske indhold, og kan strukturere en dagligdag for børnene. Du må gerne have særlige præferencer for fx udeliv, motorik eller lign.
  • Da vi bruger digitale medier i flere sammenhænge, er det et krav at du kan navigere og bruge disse forskellige platforme. 
  • Derudover skal du have en positiv tilgang og et godt humør i hverdagen.
  • Forældresamarbejde er en stor del af vores arbejde, hvorfor det forventes du har lyst og interesse i såvel børn som forældre. 

Det får du hos os

  • Et børnehus i distrikt Skovlunde, med egen pædagogisk leder, som er optaget af faglig udvikling. Vi er optaget af at styrke vores evalueringskultur og vores legezoner. 
  • Derudover har vi fokus på traditioner, fordybelsestemaer og rutiner, som er med til at sikre arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
  • Vores børnehus bærer præg af, at børnene skal tilbydes forskellige aktiviteter og legemuligheder. Vi arbejder konstant med at udvikle vores læringsmiljøer og tilpasse dem børnenes foranderlighed.  De 0-2-årige har fast base i et vuggestuepræget miljø. I børnehaveafdelingen fordeles børnene på to basisgrupper der er aldersopdelte. Vi arbejder altid mod at skabe de bedste rammer for børnene, hvilket betyder vi har en høj faglig kvalitet, som vi er stolte af. 
  • Vi har en positiv og anerkendende omgangstone, et børnesyn hvor der er plads til og forståelse for børnenes forskelligheder. Derudover er vi en personalegruppe, med høj social kapital, lavt sygefravær og et godt og konstruktivt samarbejde. 
  • Vi har mentor ordning til nye ansatte, og du vil derfor få din egen mentor i opstarten.

Hvem er vi
Vi er et mindre børnehus, normeret til 55 dejlige børn, fordelt med 16 i vuggestuen og 35 i børnehaven. Hertil er der tilknyttet 12 engagerede dygtige medarbejdere til at varetage omsorg, trivsel og udvikling af børnene. 

Vi har god plads til fordybelse inde såvel som ude. Udelivet vægtes højt i dagligdagen, ligeså at der er tid til omsorg, nærvær, leg og daglige rutiner. 

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelse midt eller slut september 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og/eller uge 35.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling, dog er du er velkommen til at byde ind med et timetal der er foreneligt med dig.

Ansøgningsfrist: den 17. august 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Log ind