Pædagogmedhjælpere

fuldtid
Pædagogmedhjælpere
  • Frederiksberg Kommune
  • 1911 Frederiksberg C

Børnehuset ved Søerne søger pædagogmedhjælpere, både til vores vuggestue på Frederiksberg og til vores skovbørnehave i Værløse.

 

Børnehuset ved Søerne er en stor kommunal kombineret institution med en vuggestueafdeling, og en udflytterbørnehave i Værløse, i alt er vi ca. 190 børn i alderen 0-6 år.

Som medhjælper skal du have fokus på de daglige rutiner, og være med til at skabe en udfordrende, forudsigelig og tryg hverdag med tanken om, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Vi arbejder med anerkendende og relationel pædagogik således, at det enkelte barn bliver mødt positivt og respektfuldt af alle voksne.  

Vi søger medhjælpere som:

  • Kan arbejde 34-37 timer om ugen.
  • Har lyst til at arbejde i et stort hus med mange børn og kolleger.
  • Skal kunne tage initiativ til leg med børnene både ude og inde, samt udføre de praktiske opgaver der bliver stillet.
  • Er nærværende i arbejdet med børnene, og kan have overblik i travle situationer
  • Har lyst til udvikling og er indstillet på at blive guidet og rådgivet af uddannet pædagog.
  • Er mødestabil og pligtopfyldende.
  • Har overblik og kan overskue mange forskellige opgaver, også når det går stærkt

Vi tilbyder:

  • En stor arbejdsplads med mange engagerede kollegaer. 
  • Et positivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og dialog er i fokus
  • En institution med høj faglig udvikling, hvor børnene er i centrum 

 

Ansøgning og samtaler
Sidste ansøgningsfrist er d. 15.9.25. Vi afholder samtaler løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne eller ønsker du en rundvisning, kan vi kontaktes på 38 21 16 20.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind