Inden så længe sender vi vores nuværende pædagogmedhjælper på rejse, og vi søger derfor en ny voksen til vores søde bi-børn og en ny kollega til Bi-stuen. Kunne du tænke dig at - få gode kolleger – vi er to pædagoger, som står klar til at tage godt imod en ny kollega
- arbejde med en glad og velfungerende børnegruppe på 10 børn?
- få frihed og opbakning til selv at sætte dagsordenen og drive aktiviteter?
- have gode fysiske rammer med stor legeplads, gymnastiksal samt natur og kultur tæt på?
Vi arbejder med læringsmiljøer, så du skal kunne dække op til te i dukkekrogen og køre bilerne i garagen. Vi planlægger ugen, så børnene gør sig forskellige erfaringer og får mulighed for at danne relationer med hinanden. Vi har gerne en fast tur-dag, en dag med rytmik i vores gymnastiksal, og vi kan lide kreative aktiviteter. Bi-stuen arbejder i team med Bjørnebanden, hvilket vi ser fungerer godt i vores hverdag. I klyngen arbejder vi sammen om et fælles børnesyn, som er baseret på tilknytningsteori og neuropsykologi.
Vi ønsker, at du - er vild med vuggestuebørn og gerne har erfaring med børnegruppen
- arbejder i børnehøjde dvs., at du ser børnenes behov og er følsom i forhold til, hvad de har brug for
- kan samarbejde og give plads til andres perspektiv
- er god til at skabe relationer, både til børnene, deres forældre og dine kolleger
- er nysgerrig, når du oplever, at du bliver udfordret fagligt eller personligt
- er åben for at reflektere, så vi lærer sammen og sikrer en udvikling hos børnene og os selv
- er god til at skabe struktur fx gennem aktiviteter, læringsmiljøer, opdeling af børnene i mindre grupper og ugeplaner
Om Studsgården I Studsgården bliver du taget imod af ca. 30 pædagogiske kolleger på tværs af vuggestue og børnehave, tre køkken-kolleger og to pædagogiske ledere. Derudover skal du glæde dig til at møde vores ca. 58 vuggestuebørn fordelt på fem grupper. Børnehaven tæller ca. 95 børn fordelt på fem grupper, hvoraf den ene er en basisgruppe.
Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Vi håber at få stillingen besat den 1. september 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte pædagogisk leder Anja Nørager på 23 84 57 96.
Du kan også læse mere om Studsgården på vores hjemmeside. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest onsdag den 6. august 2025 Vi indkalder til samtaler løbende.