Pædagogmedhjælper til nystartet vuggestue gruppe med fokus på natur og udeliv.

fuldtid
Pædagogmedhjælper til nystartet vuggestue gruppe med fokus på natur og udeliv.
  • S/I Børnehuset Fælleden
  • Artillerivej 69E, 2300 København S

Brænder du for arbejdet med de mindste børn – og elsker du at være ude i al slags vejr?

Måske er det dig, vi leder efter💚?

Vi åbner en helt ny vuggestuegruppe og søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper med opstart den 1. februar 2026 eller snarest herefter.

Om os

Børnehuset Fælleden har natur, udeliv og børnenes nysgerrighed som omdrejningspunkt. Vi tror på, at de bedste lærings- og udviklingsmuligheder opstår gennem leg, bevægelse og sanseoplevelser – gerne under åben himmel. Udeliv er en naturlig del af vores hverdag året rundt.

Vi er en integreret selvejende institution der i 2022 flyttede ind i moderne faciliteter med skøn akustik, lyse stuer og gulvvarme. Amager Fælled er vores legeplads, og vi prioriterer naturoplevelser og udeliv højt. Vi er i en spændende proces med at videreudvikle vores pædagogiske praksis med fokus på naturprofil, fri for mobberi, ICDP og leg.

Vi er omkring 40 engagerede medarbejdere, og vi vægter et godt arbejdsmiljø højt. Vi gør så vidt muligt en indsats for at sikre vikardækning ved ferie og sygdom, for at bevare en stabil hverdag for både børn og medarbejdere.

Vi søger dig, som:

  • Har lyst til at arbejde med vuggestuebørn (0–3 år)

  • Elsker natur, udeliv og praktiske aktiviteter udendørs

  • Er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende i mødet med børn

  • Kan tage initiativ og samtidig arbejde loyalt i et team

  • Har en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø

  • Erfaring er en fordel, men ikke et krav

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At deltage aktivt i børnenes leg, læring og daglige rutiner

  • At understøtte pædagogiske aktiviteter – særligt i naturen

  • At skabe trygge rammer for børnene i samarbejde med kolleger

  • At bidrage til en god og tillidsfuld forældrekontakt

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at være med til at opbygge en ny vuggestue fra bunden

  • En hverdag med masser af udeliv, bevægelse og variation

  • Et engageret og fagligt nysgerrigt personale

  • Gode muligheder for medindflydelse og udvikling

  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

  • Attraktive personalegoder som de skønneste kolleger, massagestole, medarbejderparkering gratis kaffe, kakao og te samt flyver- og termodragt til udelivet!

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor netop du har lyst til at blive en del af Børnehuset Fælleden. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt til ansogning@bohufa.dk. Læs mere om os og vores pædagogiske læreplan på www.bhfaelleden-kk.aula.dk.

Log ind