pr. 1. august 2025Nørre Boulevard Skolens SFO søger pr. 1. august 2025 en pædagogmedhjælper med særlig interesse for værkstedsarbejde og udeliv. Vi forventer du har en del erfaring med at arbejde i SFO.
Vi har ca. 250 børn i vores velfungerende SFO fordelt på 3 afdelinger. Den ledige stilling er i vores afdeling med børn fra 0.- 2.kl, hvor vi pt. har ca. 160 indskrevne børn.
Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet kl. 6-16.30 (mandag-torsdag) og kl. 6.00-15.45 om fredagen, suppleret med aftenmøder, SFO aftenarrangementer m.m.
Du bliver en del af en funktionsopdelt SFO, hvor vi vægter en bred vifte af pædagogiske tilbud til børnene med fokus på bl.a. fri leg, sport og bevægelse, kreativitet samt udeliv. Du bidrager naturligvis med dine gode ideer til aktiviteter, som du planlægger, udfører og evaluerer. Skriv gerne i din ansøgning, hvad du brænder for at lave sammen med børnene.
Du skal kunne se dig selv praktisere værdierne ansvar, omsorg og respekt i PALS, som er rammen om vores daglige pædagogiske arbejde. Det er afgørende, at du er klar og brænder for at børnene på NBS, hvor alle, uanset forudsætninger, skal opdage og udvikle deres faglige og sociale kompetencer.
Vi er NBS - én af tre folkeskoler i Holstebro by og vi skaber rammen om 750 børns og 100 medarbejderes skolehverdag, som folder sig ud i flotte, lyse og moderne faciliteter, både inde og ude. Ud over almen- og styrkeklasser huser vi klasser for udskolingselever, der dyrker sport på eliteniveau. Endelig har vi SFO for både almenområdet og det specialiserede område.
Du opfordres til at læse yderligere om NBS på:
Folkeskolen i Holstebro Bys hjemmeside og besøge vores Facebook-side.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende FOA overenskomst.
Yderligere oplysningerkan fås ved henvendelse til Mads Pahuus, afdelingsleder for SFO og bh.kl. på telefon 20 66 84 56 eller 96 11 59 81.
AnsøgningsfristMandag den 30. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende.