Pædagogmedhjælper til KKFO Gerbrandskolen

deltid
Pædagogmedhjælper til KKFO Gerbrandskolen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du en engageret, stabil og ansvarsbevidst person, der trives med både ude- og indeaktiviteter sammen med børn? Så er det måske dig, vi søger.

KKFO Gerbrandskolen er en stor institution med omkring 400 børn fordelt på tre matrikler omkring Gerbrandskolen på Amager. Vi har gode udearealer, adgang til skolens gymnastiksale og grønne baner – og vi lægger vægt på nærvær, struktur og børns trivsel.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, som har lyst til og mod på at tage styring i en børnegruppe. Det betyder ikke, at du skal være perfekt eller have erfaring – men at du tør tage ansvar og være den voksne i rummet. Helt konkret betyder det, at du

  • tør tage initiativ – fx samle børnene og forklare en leg eller aktivitet tydeligt
  • skaber tryghed – du sørger for, at alle børn føler sig set, hørt og inkluderet
  • bevarer roen i pressede situationer – hvis der opstår uro eller konflikt, så forsøger du at løse det roligt og tydeligt
  • sætter grænser på en venlig måde – du siger til og fra, når det er nødvendigt, så både børn og kolleger ved, hvor du står
  • er en tydelig rollemodel – du viser med både ord og handling, hvordan man er en god kammerat og deltager i fællesskabet
  • er initiativrig, positiv og mødestabil
  • har lyst til at lave udendørsaktiviteter som boldspil, bål, fælleslege m.m.
  • har interesse eller erfaring inden for f.eks. skateboard, musik, dans, sang, stomp eller lignende (ikke et krav, men en fordel)
  • også kan igangsætte kreative og meningsfulde indendørsaktiviteter
  • trives i en struktureret hverdag med planlagte aktiviteter og faste rammer
Hos os vil du opleve en travl, men velorganiseret hverdag med engagerede kolleger og børn i alderen 6-10 år. Vi arbejder målrettet med børnenes sundhed, trivsel og social udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 18 timer om ugen, primært i tidsrummet kl. 12.00-17.00 med opstart den 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere? Kontakt KKFO-leder Meinhild Djurhuus på meinhd@kk.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025
Vi holder samtaler i uge 50 og 51.

Log ind