deltid
Pædagogmedhjælper til KKFO’en ved Christianshavns Skole
Vi søger en pædagogmedhjælper.
KKFO'en har i alt 350 børn og består af to afdelinger: Børnebyen for 1.-3. klasse og Tårnet hvor børnehaveklasserne går. Begge afdelinger er beliggende i nyere bygninger med super gode faciliteter. Den ledige stilling er i Tårnet.
KKFO’en er et børnekulturhus, som er kendetegnet ved at være fuld af liv og aktiviteter. Vi arbejder for, at alle børn skal have deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber. Det gør vi ved at tilbyde en bred vifte af aktiviteter og voksne, der brænder for forskellige interesser, de kan bringe i spil med børnene.
Vi ser forskellighed som en styrke og håber du kan bidrage med noget spændende til institutionen.
Som KKFO er vi en del af skolen og har derfor et naturligt tæt samarbejde med lærerne. Stillingen indebærer fem timer ugentligt i en af klasserne. Det kalder vi stærkt samarbejde. Du vil være med som en ekstra ressource, der arbejder med børnenes trivsel og fællesskaber sammen med lærere og årgangens skolepædagoger.
Vi søger en person der er engageret og initiativrig. En der er anerkendende i mødet med andre mennesker og åben for faglig udvikling. Du har måske en særlig interesse, som kan inspirere børnene og en idé til, hvordan den kan formidles i børnehøjde.
Vi forventer, at du kan planlægge og udføre aktiviteter i tråd med vores pædagogik og holde overblik i en hverdag med mange børn. Du deltager aktivt til det gode arbejdsfællesskab og du søger sparring og støtte hos det uddannede personale.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 27 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december – eller før hvis muligt.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen vil der blive indhentet børne- og straffeattest.
For yderligere information, kan du kontakte pædagogisk leder Magnus Wiik på h01t@kk.dk eller telefon 29 60 42 69.
Søg via linket senest onsdag den 15. oktober 2025
Samtaler afholdes i uge 43.