Pædagogmedhjælper til en fast stilling i Regnbuen Børnehus

fuldtid
Pædagogmedhjælper til en fast stilling i Regnbuen Børnehus
  • Odense Kommune
  • 5200 Odense V
Regnbuen Børnehus søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling. Det endelige timetal vil blive aftalt ved jobsamtalen.

I Bolbro-Højstrup arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag
Vi vil – vi tør – vi gør
”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” (Pippi Langstrømpe)
Vi leder efter en pædagogmedhjælper, der elsker at lege og elsker at få børnene med!
  • En pædagogmedhjælper, der er modig og gerne vil tage ansvar for, at aktiviteter og tilbud for børnene bliver ført ud i hverdagen, i fællesskab med sine kolleger.
  • En pædagogmedhjælper, der ser forskellighed som en styrke blandt børn og kolleger.
Vi tilrettelægger vores aktiviteter ud fra børnegruppens behov og udvikler vores praksis løbende for at give børnene de optimale betingelser for trivsel og udvikling – derfor arbejder vi aldrig ud fra: ”Vi gør, som vi plejer”, eller ”Det gør vi allerede”.

Som pædagogmedhjælper i Regnbuen Børnehus skal du være eventyrlysten, være en del af øvebaner med børnene samt modtage og give sparring til dine kolleger, der optimerer børnenes timer i Regnbuen.

Vi tilbyder
  • Et børnehus, hvor fagligheden er i  stadig udvikling, og hvor vi ved, at det er os voksne, der har ansvaret for børnenes trivsel, udvikling og læring.
  • Et hus, der vægter faglig refleksion bl.a. gennem vores fastlagte ugentlige møder: Stuemøder PUF- møder (Pædagogisk Udviklende Forum).
  • En atmosfære, som er præget af nærvær og omsorg, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået hver dag.
  • En klar struktur, hvor de voksne går i legegrupper/læringsgrupper med en gruppe børn.
  • En fælles faglig forståelse for, at børn er mere ens end forskellige, og at vi skal justere os for at skabe de bedste vilkår for de enkelte børn og børnegruppen.
Om dig
  • Du kan se legens vigtighed for alle børn: Leg bliver en stor del af din hverdag, og det er vigtigt, at du både kan understøtte leg, være en del af legen med børnene, gå foran og rammesætte leg for børn, samt at være rollemodel for leg.
  • Du kan skabe gode relationer: Det er i relationen og i nærværet med hinanden, at mennesker udvikles – derfor er det vigtigt, at du kan tage ansvar for de relationer, som du opbygger til både børn og voksne.
  • Du skal være indstillet på at arbejde på tværs i hele huset: I Regnbuen er vi alle sammen fælles om børnene, og hvad børnenes behov er. Derfor skal du, i perioder, kunne se dig selv gå på tværs af stuer for at understøtte børnene bedst muligt.
  • Du skal have lyst og mod til at udvikle dig fagligt: Vi er i et område, hvor det kræver, at vi er meget fagligt bevidste. Det betyder ikke, at man skal vide alt, men at man skal være villig til at opsøge ny viden og tage ansvar for den faglighed, vi har.
Vil du vide mere?
Ved yderligere spørgsmål kan daglig leder Eline Steffensen træffes på 51 21 18 14.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. september 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 23. juli 2025. Der vil blive holdt samtaler løbende.

Log ind