Vi har en ledig stilling i vores SFO til en frisk pædagogmedhjælper. Stillingen er i en ansættelse på 19 ugentlige arbejdstimer i skoleugerne, og vi håber du kan starte i stillingen så snart som muligt.
Du skal som pædagogmedhjælper arbejde i vores SFO om eftermiddagen.
Her skal du være med til at gøre dagen tryg og sjov for børnene.
I SFO’en er børnene fra 0.-3. årgang.
Vi har mange aktiviteter, både inde og ude, og du indgår i planlægningen på lige fod med kollegerne, så vi kan udnytte alles kompetencer. Vi har både plads til pædagogmedhjælpere som er gode til at ’nørkle’ og være kreative, som kan lide at spille spil, og plads til jer som er gode til at lege udenfor og i hallen, spille bold, danse, lave bål. Vi glæder os til at høre om dig, og det du er god til.
En hverdag som pædagogmedhjælper med børn byder på mange sjove oplevelser og gode relationer, både til børn og kolleger, og vi tager godt imod dig på vores arbejdsplads.
På Buskelundskolen arbejder ud fra en fælles pædagogisk platform, som du kan læse mere om på vores hjemmeside her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at skrive dine spørgsmål på en sms eller mail til pædagogisk leder Lise Bilberg Holm, og så svarer vi dig så snart som muligt. Mail: lisebilberg.Holm@silkeborg.dk eller sms 25 11 02 03
Ansøgningsfrist den tirsdag 20. januar 2026. Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.