Vil du være en del af et fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor vi hjælper hinanden med stor respekt og anerkendelse – både børn og voksne? Så er Kongshvile stedet for dig!Vi søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til vores yngste vuggestuegruppe i Børnehuset Kongshvile med tiltrædelse senest 1. februar 2026.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund som fx indenfor biologi, natur eller musik men brænder for arbejdet med og om børn og ønsker at dygtiggøre dig hos os, så hører vi også gerne fra dig.
Vi søger en medarbejder, der vil arbejde for at alle børn har deltagelsesmuligheder, en der kan arbejde selvstændigt og har lysten til at fordybe sig og lege med børnene, besidder empati og omsorgsfuldhed, samtidig med at ”kunne skynde sig langsomt”. Du vil indgå i arbejdet fagligt såvel som praktisk med hjælp af løbende faglig vejledning af pædagogerne.
Hos os, kan du bidrage med- din interesse i vuggestuebørn og deres udvikling
- dit engagement og din loyalitet
- handlekraftighed og samarbejds- og kommunikationsevner i såvel relationen med personalegruppen som i forældresamarbejdet
- et godt overblik, positivitet og dine evner til at få dagene til at glide, selvom der kan være udfordringer
- din åbenhed, imødekommenhed og evne til at arbejde på tværs i huset.
Hvem er viKongshvile er et børnehus med ca. 50-55 børn, 5 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 3 pædagogmedhjælpere, 1 leder og en køkkenassistent.
Personalegruppen består af medarbejdere i alle aldre og er en blanding af nyansatte og medarbejder, som har været ansat i Kongshvile i mange år.
Her arbejdes med høj energi, et stort engagement og med et godt arbejdsfællesskab.
Medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi vægter et godt personalesamarbejde i dagligdagen med en god og ordentlig kommunikation. Vi er en arbejdsplads, hvor alle, der træder ind ad døren, føler sig velkomne og får lyst til at blive en del af fællesskabet. Vi glæder os til at tage godt imod dig.
I Kongshvile vil du opleve ledelse tæt på, du vil blive guidet og vejledt af både leder og pædagoger. Din modtagelse vil blive tilrettelagt med planlagte samtaler i en opstartsperiode, så du kan føle dig tryg og klædt på til opgaven.
Hvad siger børnenes forældre om os- det har stor betydning for børnene, at personalet kender alle børnene i hele huset
- det er et børnehus, der rummer hjertevarme
- der er plads til alle uanset forskelligheder og udfordringer
- der er tilstrækkelige personaleressourcer og kompetencer til at klare hverdagen på en konstruktiv måde.
Hvor ligger Kongshvile Børnehus i forhold til offentlig transport?Hvis du kommer fx via Lyngby station, går der busser, der næsten holder ved vores børnehus. Du kan med fordel også have en cykel stående på stationen, og det vil tage dig 5-7 min. at cykle til Kongshvile.
Vores hus ligger tæt på grønne områder og Bagsværd sø.
Vil du vide mereEr du velkommen til at kontakte Berit Gjerlufsen, leder af børnehuset Kongshvile på telefon 45 88 26 08. Vi vil også gerne invitere dig til at besøge
Kongshviles hjemmeside, hvor du kan læse mere om børnehuset.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdspladsSom nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx
merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
AnsøgningVi glæder os til at modtage dit CV og ansøgning, hvor du uddyber, hvorfor det netop er dig, der passer til denne stilling.
Ansøgningsfristen er den 2. november 2025 kl. 12.00.
Vi indkalder løbende til samtale.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.