Pædagogmedhjælper til Æblekassen

fuldtid
Pædagogmedhjælper til Æblekassen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du lyst til at lege, feje og være en del af et virkelig godt arbejdsfællesskab?

Så læs med her.

Om Æblekassen og hvad vi kan tilbyde
Æblekassen ligger på Grønttorvet i Valby i et nybygget hus, som har rigtig gode pædagogiske faciliteter. Vi har plads til 175 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Vi er ca. 42 medarbejdere og to ledere. Vi kan tilbyde dig et hus med masser af faglighed, uddannet personale og en gruppe af kolleger, der er glade for det fællesskab, vi har i Æblekassen.

I Æblekassen arbejder vi ud fra mottoet: ”Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov”. Derfor arbejder vi ud fra tre vigtige perspektiver, som er børneliv, arbejdsliv og forældresamarbejde.

Det gode børneliv for os handler om, at

  • alle børn bliver mødt af rolige og nærværende voksne. Du skal som medhjælper være klar på at lege samtidig med, at du er den voksne, der ved, hvornår der er mad, og hvem der er på arbejde i eftermiddag. At lege står forrest i din opgavebeskrivelse.
Det gode arbejdsliv for os handler om, at

  • alle medarbejdere ved, hvad der forventes af dem og har mulighed for at gøre det, de er gode til
  • alle ikke er gode til alt, men alle er gode til noget. Derfor er arbejdsfællesskabet meget vigtigt for os i Æblekassen, og vi har en forventning om, at alle medarbejdere arbejder med vores struktur og er mødestabile
Som medhjælper er du ansat til at både være praktisk og til at understøtte vores pædagogik.

Det gode forældresamarbejde handler for os om, at

  • vi er bevidste om, at forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi lykkes, når vi sammen arbejder med børnenes trivsel, udvikling og mod. Derfor skal du som medhjælper være klar til at have daglig kontakt med forældrene i huset. De uddannede pædagoger i huset har ansvaret for alle andre samtaler med forældre
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Stillingen er som udgangspunkt med start hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2025.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Mere information
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og har lyst til at møde os eller se huset. Du er altid meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Andersen på 23 84 05 03 eller Mette Arnold Jensen på 23 84 17 09.

Søg via linket senest mandag den 22. september 2025
Vi glæder os til at høre fra dig og forventer at holde samtaler løbende.

Log ind