Pædagogmedhjælper Specialdagtilbud Bøgen

fuldtid
Pædagogmedhjælper Specialdagtilbud Bøgen
  • Specialdagtilbud Bøgen
  • Dyrehaven 12, 8660 Skanderborg
Specialdagtilbud Bøgen, søger pr. 1. ferbuar 2026 en medhjælper i en begivenhedsansættelse, 35-37 timer pr. uge, frem til den 30. juni 2026

Specialdagtilbud Bøgen søger en medhjælper der tror på, at børn gør det bedste de kan. En medhjælper som kan se værdien i hverdagsopgaver som f.eks. at dække rullebord, rydde op, og som kan se sig selv være deltagende i legen.

Specialdagtilbud Bøgen er et tilbud til børn i alderen 0-6 år, med betydelig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Børnenes udfordringer og udviklingsniveau spænder vidt, hvilket fordrer, at du er omstillingsparat og har vilje til at arbejde fagpersonligt.

Medarbejdergruppen består af pædagoger, pædagogstuderende og daglig leder, og der er et tæt samarbejde med logopæd, psykolog, fysio- og ergoterapeut m.fl.

Specialdagtilbud Bøgen er en del af Dagtilbud Skanderborg By, som består af 6 huse. Der samarbejdes om projekter og faglige tiltag på tværs af husene, f.eks. sprogudvikling, tryg tilknytning og motorik og bevægelse.

Specialdagtilbud Bøgen er placeret i samme bygning som Børnehuset Dyrehaven, der er et alment børnehus for 0-6 årige. Børnehusene har fælles faciliteter og naturlegeplads, hvilket gør det muligt at skabe legerelationer for børnene på tværs af husene.

Det pædagogiske fundament i Børnehuset Bøgen bygger på Nest. I Nest er der fokus på fællesskabets betydning for det enkle barn. Filosofien bag er, Børn gør det bedste de kan; lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet.

Som medhjælper i specialdagtilbud Bøgen, kunne vi ønske at du
  • har erfaring inden for det pædagogiske felt, og måske kendskab til børn med funktionsnedsættelser.
  • har lyst til at være legende og synes det er sjovt, at være i leg og bevægelse i samværet med børnene.
  • kan se dig selv som rollemodel på legepladsen sammen med en pædagog, hvor I støtter børnene i legen.
  • ser aktiviteten med at dække rullebord, eller ordne vasketøj, sammen med et barn, som en spændende opgave.
  • bliver en del af en stue bestående af pædagoger, hvor du kan have medindflydelse på aktiviteterne for dagen og hvor der er mulighed for sparring i hverdagen.
  • vil være medansvarlig for at skabe trygge og spændende dag for børnene.

Du vil få tilknyttet en mentor i opstartsperioden, og deltage i stuemøder, hvor der drøftes faglige temaer.

Har dette fanget din interesse og kan du se dig selv blive en del af et hus hvor faglighed, samarbejde og højt humør går hånd i hånd, så vil vi gerne modtage en ansøgning. Derefter invitere vi dig på en rundvisning i huset, for at give dig en fornemmelse af børnehuset, dine kommende kolleger og hvilken hverdag der kan blive din i et kommende job. Der afholdes løbende samtaler, så send endelig en ansøgning.

Hvis du har spørgsmål
til ovenstående så kontakt Laila Byskov på mail: laila.byskov@skanderborg.dk eller på telefon 51 82 10 12.

Ansøgningsfrist
25. januar 2026.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Log ind