Pædagogmedhjælper, Specialafdeling Klokkerholm

fuldtid
Pædagogmedhjælper, Specialafdeling Klokkerholm
  • Brønderslev Kommune
  • 9320 Hjallerup

Pædagogmedhjælper til fast stilling i Special-afdelingen, Klokkerholm Skole
Specialafdelingen på Klokkerholm Skole er et af Brønderslev Kommunes specialundervisningstilbud til visiterede elever. Eleverne kan have forskellige udfordringer primært inden for ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser.
Vi søger en pædagogmedhjælper til en faststilling på 37 t/uge med opstart 1/8-2025
Du vil skulle varetage specialpædagogiske opgaver med vores indskolingselever i såvel vores special- som almenafdeling.


Du vil primært indgå i team A. Team A varetager undervisningen af vores elever i indskolingen. Som pædagogmedhjælper i A er din primære opgaver at støtte eleverne i deres sociale og personlige udvikling, deltage i undervisningssituationer sammen med en lærer. Der vil også være plejekrævende opgaver. Desuden har man timer i vores tilknyttede special-SFO. I special-afdelingen arbejder teamet omkring eleverne meget tæt sammen om de enkelte klasser og elever. Du skal være indstillet på at arbejde fleksibelt til gavn for alle elever.


Timerne i vores almenafdeling er støttetimer i vores kommende 2.klasse. Her vil du skulle
arbejde tæt sammen med teamet omkring 2.klasse


Pædagogmedhjælper på Klokkerholm Skole:
At skabe de bedste rammer for eleverne kræver en høj grad af fleksibilitet af medarbejderne. Derfor forventes netop fleksibilitet i forhold til at løse den fælles pædagogiske opgave på skolen. Til gengæld vil man også opleve en stor grad af med- og selvbestemmelse.
Du skal som pædagogmedhjælper have lyst til at deltage aktivt i skoledelen, hvor du arbejder tæt sammen med lærerne, der underviser klassen i almindelige skolefag. I samarbejde med resten af teamet, skal du kunne observere og reflektere over elevernes trivsel og udvikling og bidrage med dine synspunkter i samarbejdet med dine kollegaer. Du skal være stærk i relationsdannelse og turde tage ansvaret for relationen til eleverne, som er udfordret.
Du skal sætte dig selv i spil i teamsamarbejdet og have lyst til - og se værdien af - et tæt og forpligtende samarbejde med forældre og skolens andre samarbejdspartnere.


Desuden forventer vi, at du
• Kan genkende dig selv i skolens værdier, som er fællesskab, imødekommenhed, faglighed og ordentlighed.
• Brænder for arbejdet med alle elever og lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar og forstår at skabe trygge rammer og struktur.
• Kan arbejde med udgangspunkt i relationer, prioriterer relationsdannelse og har en anerkendende og inddragende tilgang til arbejdet med eleverne.
• Sætter eleven i fokus og insisterer på at tage elevens perspektiv og ser potentialet bag til tider uhensigtsmæssig adfærd.
• Kan bevare roen i tilspidsede situationer og kan tackle det hensigtsmæssigt, hvis eleverne har en udadreagerende adfærd
• Kan løse plejekrævende opgaver
• Har lyst og evne til at arbejde i et tæt, forpligtende og ligeværdigt teamsamarbejde og kan se værdien heri.


Hvad kan vi tilbyde? 

Klokkerholm Skole er beliggende i et aktivt landsbymiljø i den centrale del af Brønderslev Kommune. Skolen har et solidt værdigrundlag med mange traditioner, og skoledagene er præget af et ønske om høj faglighed, nysgerrige, motiverede og glade børn samt medarbejdere med et stort engagement. Vi møder hinanden og besøgene på skolen hver dag ud fra de grundlæggende værdier: Imødekommenhed, Ordentlighed, Fællesskab og Faglighed.
Klokkerholm Skole har ca. 330 elever og 65 medarbejdere. Eleverne er fordelt på 1-2 spor fra 0.-9.klasse samt en specialklasserække for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, hvor der pt går 80 elever.
Der er tilknyttet skolefritidsordning (SFO) til skolen, og der er desuden tilknyttet en særlig tilrettelagt SFO for eleverne i special-afdelingen.
For mere information om skolen henvises til Klokkerholm Skole


Desuden kan vi tilbyde
• Et udfordrende, imødekommende og anerkendende arbejdsmiljø.
• Et uformelt arbejdsmiljø hvor fællesskabet er i højsædet.
• Høje forventninger til, hvordan du kan bidrage til udviklingen af vores skole.
• Faglige udfordringer.
• Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad.
• Fagligt velfunderede kolleger, der glæder sig til at samarbejde.
• Gode muligheder for kompetenceudvikling og sparring.
• En arbejdsplads med højt til loftet og plads til forskellighed hos såvel elever som personale, og hvor alle mødes og behandles med ordentlighed og respekt.
• Et positivt og uformelt arbejdsmiljø præget af engagerende og hjælpsomme kolleger.


Flere oplysninger
Ansættelse og løn i henhold til gældende overenskomst.
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest.


Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i Brønderslev Kommune her:
http://www.ansatibronderslev.dk/~/media/Institutioner/AnsatIBronderslev/Forventninger%20til%20ledere%20og%20medarbejdere%202016/Model_Forventninger%20til%20medarbejdere%20og%20ledere%20i%20BK_oktober%202017.pdf


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Sarah Holm Jensen, 99455588 / 20523831


Bemærk kort ansøgningsfrist.


Sidste frist for ansøgning er onsdag d.18.juni 2025 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d.24.juni.

Log ind