Pædagogmedhjælper søges til Tørring Skole

deltid
Pædagogmedhjælper søges til Tørring Skole
  • Hedensted Kommune
  • 7160 Tørring

Vi søger en pædagogmedhjælper, 35 timer om ugen, som har lyst til at være en del af Tørring skoles indskolingen og SFO.  

Om jobbet og opgaverne

Tørring Skole søger en pædagogmedhjælper, der vil være en del af vores indskoling. Derudover bliver du en del af vores SFO, hvor du sammen med kollegaerne skal skabe rammerne for leg, læring og skabelse af fællesskaber for alle SFO-børn, efter skole. 

Tørring Skole er en folkeskole lige midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse, heraf 125 SFO-børn samt 50 ansatte. Vores indsatsområde handler om at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer, med specielt fokus på visuel guidning og et gensidigt givende og forpligtende forældresamarbejde. ”VI GØR DET SAMMEN, så eleverne kan lære og trives mest muligt”, er vores fælles afsæt for det gensidige forpligtende forældresamarbejde. Derudover er den systemiske tænkning, en grundpille i vores arbejde. Endelige skal du have en god fornemmelse for de udfordringer, du kommer tæt på, i kontakten til familierne i det udvidede forældresamarbejde.

På alle årgange arbejder vi meget bevidst med at guide alle elever gennem visuelle støttesystemer, ligesom vi tror på, at bevidst klasserumsledelse gør en forskel i elevernes læring og trivsel. Her er det professionelle samarbejde i teamet og med forældrene afgørende. 

Vores forventninger til dig

Vi søger en person, der:

  • Brænder for pædagogik i børnehøjde og har erfaring med dette arbejde.
  • Har den systemisk og anerkendende tilgang i interaktion med andre, som sit DNA.
  • Er bevidst om og kan bruge sin viden om relationsarbejde og børns udvikling gennem sit arbejde med både børn, forældre, kollegaer og ledelse.
  • Har en passion for at gøre en forskel i vores helhedsskole og SFO. 
  • Kan træffe selvstændige beslutninger, har gode samarbejdsevner og kan have mange bolde i luften. 
  • Er energifyldt, har humor og evner at være rolig i alle situationer. 
Derfor skal du vælge os

Vi er en skole med stort fokus på inklusion i et systemisk perspektiv, som har et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi støtter hinanden professionelt. Vi er et sted, som prioriterer udvikling, som har ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, og hvor du har mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Til sidst skal det tilføjes at Tørring er et vækstområde med øget tilflytning og nybygning, med et blomstrende erhvervsliv samt en god handelstandsforening. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansættelse er snarest muligt eller senest 1. juli 2025.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 79 74 11 94.

Ansøgning

Ansøgningsfrist fredag den 30. maj 2025

Om os

Du kan læse mere om Tørring Skole på https://toerring-skole.aula.dk 

Log ind