Pædagogmedhjælper søges til Børnehuset ved Volden

deltid
Pædagogmedhjælper søges til Børnehuset ved Volden
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Brænder du for at arbejde med de mindste børn, hvor du hver dag gør en forskel? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper i vores vuggestue og skabe trygge barndomsminder for vores livsglade børn? Så send os en ansøgning.

Du bliver en del af et velfungerende vuggestueteam med fire pædagoger og en anden pædagogmedhjælper samt 20 skønne vuggestuebørn og deres familier.

Vi ønsker at give børnene i vores vuggestue de tryggeste barndomsminder, og til det har vi behov for dygtige medarbejdere. Hos os skal du være med til at etablere en tryg tilknytning til børnene og skabe læringsmiljøer, som gavner udviklingen og bidrager til chancelighed for alle børn.

Vi forventer, at du har lyst til at bidrage positivt med din tilgang til børnene og er optaget af børnenes udvikling og trivsel. Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi altid er optagede af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi giver og modtager feedback og sparring og blander os professionelt i hinandens praksis. Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig.

Hvad kan vi tilbyde dig
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagogmedhjælper med mulighed for kompetenceudvikling igennem fælles tilrettelagte udviklingsforløb samt sparring med erfarne og kompetente kollegaer.

Vi har de sidste år arbejdet med en spændende proces omkring natur, bevægelse og leg som profil, hvor vi blandt andet får oplæg til personalemøder og samarbejder med Legefabrikken, fysioterapeut Vibeke Winter og det lokale naturværksted. Denne proces kan du være med til at præge med dine gode idéer og viden.

Vi tager alle vores opgave alvorligt og børnenes trivsel og perspektiv vægtes højest i hverdagen. Vi er en arbejdsplads hvor vi alle møder på arbejde med et smil, hvor alle prioriterer medarbejdertrivslen, tager ansvar, handler og herved tager sig godt af hinanden i arbejdsfællesskabet. Hvis du synes, det lyder spændende så kom og arbejd med os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.

Hvem er vi
Vores institution er en 0-6-års institution med fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi arbejder altid for et trygt børnemiljø og arbejdsmiljø, og den styrkede læreplan bruger vi som arbejdsredskab for at skabe det bedste læringsmiljø for vores børn.

Vi er optagede af hele tiden at udvikle os, derfor har vi aftenmøder ca. en gang om måneden, hvor vi drøfter faglige temaer.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer om ugen, men vi er indstillet på at tilpasse dette, hvis du har ønske herom.

Tiltrædelse den 1. august 2025.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Hvis du kunne være interesseret i en stilling i en af klyngens andre institutioner, beder vi dig gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Vi er en del af Amager klynge B.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Monberg på 21 34 04 45.

Søg via linket senest onsdag den 14. juni 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 16.-17. eller 18. juni.

Log ind