Pædagogmedhjælper samt ”flyver” med nærvær og leg i knoglerne til Børnehuset 8TALLET i Ørestad

fuldtid
Pædagogmedhjælper samt ”flyver” med nærvær og leg i knoglerne til Børnehuset 8TALLET i Ørestad
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Kom og gør en stor forskel for vores børn i løbet af deres første betydningsfulde år.

Hos os arbejder vi hver dag på at skabe en omsorgsfuld og sjov hverdag for alle vores 0-6-årige børn, og vi inddrager gerne natur og udeliv i vores praksis.

Vi vil gerne ansætte ekstra ressourcer og søger faste pædagogmedhjælpere til opstart i disse hyggelige måneder med julen i sigte.

Børnehuset 8TALLET har en natur- og udelivsprofil, der i praksis betyder, at vi benytter Kalvebod Fælled, hvor vi løber op og ned ad bakker, undersøger insekter, laver bål, klatre i træer og lære naturen at kende på forskellig vis alt efter børnenes alder. Når vi går hjem, tager vi blomster, pinde, sten og andet med hjem, som vi kan undersøge og bruge til kreative projekter i institutionen. Vi er i hverdagen optaget af at følge børnenes initiativer, og brænder for at understøtte deres selvhjulpen hed, legekompetence, og udforskningsglæde.

Vores børn har brug for dig, som er omsorgsfuld og støttende. De har brug for du griner og leger med dem, sætter ord på det, de ikke forstår eller giver dem ordene, som de endnu ikke kender. De har brug for, du trøster dem, når de er kede af det, og hjælper dem, når de er blevet uvenner med bedstevennen. De udvikler sig, når du sammen med dem kan blive optaget og nysgerrige af en aktivitet, og hjælper dem med at forstå og udføre hverdagens rutiner.

Dine kollegaer har brug for, at du ser og oplever dig som en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.

Vi kan tilbyde et børnehus, hvor

  • vi arbejder ud fra ”vi-tanken", dvs. at alle i huset er vigtige og tager et fælles ansvar
  • du løbende vil kunne få sparring fra husets to teamkoordinatorer og de to pædagogiske ledere
  • vi laver faglig pædagogisk øvebane og udvikler os sammen
  • vi har ressourcestærke familier fra hele verden
  • vi er en stor blandet personalegruppe af unge og gamle, erfarne og nye
  • vi har skønne fysiske rammer og naturen på Kalvebod Fælled som nærmeste nabo
Institutionen, som åbnede december 2010, er beliggende i stueetagen i boligbebyggelse 8TALLET med udsigt ud over Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager. Der er fem minutters gang til Vestamager Metrostation. Institutionen er opbygget med fem vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør for begge stillinger som udgangspunkt 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 15. oktober eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Lyder udeliv og fagligt fællesskab som noget for dig? Så er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Astrid B. Rasmussen på 21 65 52 06 for en snak og evt. en rundvisning, før du søger. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og møde dig.

Søg via linket senest mandag den 13. oktober 2025
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Log ind