Pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent eller sporskiftestuderende til vuggestuen og børnehaven i Børnehuset Bodil

deltid
Pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent eller sporskiftestuderende til vuggestuen og børnehaven i Børnehuset Bodil
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger medhjælpere til faste stillinger i både vuggestuen og børnehaven.

Børnehuset Bodil består af fire børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Vi er fordelt på tre etager, men har et tæt samarbejde etagerne imellem.

Det vi vægter højt er, din lyst til at møde børnene med et godt humør, varme og glæde i et pædagogfagligt arbejdsfællesskab. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og har fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fagligt er vi optaget af

  • organisering i mindre grupper, så vi skaber gode muligheder for fordybelse
  • at arbejde ud fra ”Rum og Læring” - rummets betydning for læringsmiljøet og de muligheder det skaber for børnene
  • kvalificering af viden og være på øvebane i at kunne vurdere og understøtte børnenes sproglige udviklingsniveau ved hjælp af feedback og Forsker Pia Thomsens sprogteknikker og sprogtrappen.
  • fokus på at støtte børnene i en tryg tilknytning, hvor vi arbejder med tryghedscirklen som et fælles redskab
  • sammen med forældrene at sætte fælles mål for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse
Vi er en del af Amager Klynge G, som består af seks enheder, der er beliggende i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej. I Klyngen har vi et højt ambitionsniveau, hvor vi prioriterer faglig udvikling.

Vi giver mulighed for, at du kan forsætte din faglige udvikling og videre uddannelse hos os.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 35 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. november 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte Kjølby på 61 14 20 26 eller pædagogisk leder Betina Hansen på 21 58 46 82.

Søg via linket senest onsdag den 8. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes uge 41.

Log ind