Pædagogmedhjælper med opdagelseslyst og legeglæde til Kastaniehusets skovbus på Nørrebro

fuldtid
Pædagogmedhjælper med opdagelseslyst og legeglæde til Kastaniehusets skovbus på Nørrebro
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du lyst til at tage med vores børn på oplevelse – Ud i naturen for at klappe forårslam, lave bål eller kigge på biller?

Kan du følge børnenes spor, mens du sikrer en høj pædagogisk faglighed både på turen i bussen og i de skønne grønne omgivelser i Hørsholm?

Så er det netop dig, vi søger.

Om Kastaniehuset
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi bor i hjertet af Nørrebro i De Gamles By. Her holder vi til i et flot, ældre hus med en dejlig stor legeplads fyldt med syrenbuske, man kan fare vild i.

Som noget særligt i Kastaniehuset har vi en skovbus, som hver dag kører 12 børn op til vores hytte, Vognporten, ved Tokkekøb Hegn i Hørsholm sammen med to faste skovbus-voksne. Du skal derfor sammen med en fast pædagog faciliterer meningsfulde processer og pædagogik ud fra årstidernes skiften og med udgangspunkt i gode og lærerige naturoplevelser.

Vi er inspireret af Reggio Emilia-pædagogikken og vores fire grundværdier er, at alle børn skal kunne udfolde sig kreativt, mødes med respekt, opleve nærværende voksne i deres hverdag og føle en glæde ved at gå i Kastaniehuset.

Du skal være optaget af at følge børnenes spor og skabe læring gennem nysgerrighed, udforskning og leg. Som en af vores pædagoger siger, så giver vi børnene omsorg og tryghed og tilbyder dem oplevelser fuld af kreativitet og humor. Så, hvis du vil være med til at præge og gøre en forskel for børnenes udvikling og trivsel, så søg stillingen.

Omsorg er således en hjørnesten i vores arbejde. Vi arbejder ud fra ’omsorgsgrebet’ (Børns Vilkårs model for professionel omsorg), som giver os et fælles sprog og ståsted for at yde professionel omsorg for børnene. Det handler for os om at skabe trygge rammer for børnene, hvor vi lærer at aflæse deres signaler og reagere på deres behov.

Forældresamarbejdet er meget vigtigt, og vi har et godt samarbejde med vores familier. Den gode relation skal du være med til at bevare gennem åbenhed, kommunikation og fortællinger fra børnenes hverdag fx på aula, så de er trygge ved at sende deres børn med bussen.

Vi forventer af dig, at du

  • har erfaring som pædagogmedhjælper
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt, så dagen bliver god for børnene og medarbejderne
  • er samarbejdsorienteret og motiveres af at indgå i et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab
  • er indstillet på, at du har faste mødetider og nogle gange skal arbejde i huset på Nørrebro
Du behøver ikke at have det store kørekort, men vi synes, det ville være skønt, hvis du har det eller har lyst til at tage det.

Vi tilbyder
Du kan forvente engagerede kollegaer, der sætter pris på husets gode arbejdsfællesskab og -miljø, og du får en unik mulighed for og rammer til hver dag at gennemføre spændende pædagogisk arbejde i tæt samarbejde med en fast kollega og en mindre gruppe på 12 børn.

For at sikre vidensdeling og godt samarbejde på tværs af skovhuset og resten af Kastaniehuset, kommer I tidligt hjem til huset på Nørrebro om fredagen og hjælper til på legepladsen og deltager i fælles afdelingsmøder.

Vi har rigtig godt styr på hverdagen hos os. Medarbejderne trives, og vi har to pædagoger på alle stuerne, og så er vi dygtige til at sætte nye kollegaer og studerende i spil og klæde dem godt på til at indgå i vores arbejdsfællesskab.

Der afsættes tid til forberedelse, og du får cirka 1 time og 30 minutter hver uge til at planlægge og forberede de pædagogiske aktiviteter.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvad du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1, november 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Søren Leerbech Jensen på 29 28 35 95.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 20. oktober 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 44.

Log ind