Pædagogmedhjælper med interesse for natur og udeliv til Børnehuset i Svinget

fuldtid
Pædagogmedhjælper med interesse for natur og udeliv til Børnehuset i Svinget
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Genopslag

Brænder du for arbejdet med børn og for at være i bevægelse med børn og kollegaer? Kan du lide at skabe omsorg, trivsel, udvikling og dannelse for børnehavebørn?

Børnehuset i Svinget er forankret i en ’natur- og udelivsprofil’, hvilket betyder, at vi i det pædagogiske arbejde altid tænker naturen og udelivets muligheder ind.

Målet for vores pædagogiske arbejde er at udvikle læringsmiljøer, der skaber naturglæde, styrker børnenes motoriske færdigheder og øger børnene kropsbevidsthed. I vores arbejde har vi fokus på at fremme fysisk, psykisk, social og kognitiv udvikling hos børnene. Alt dette igennem børns leg og eksperimenterende virksomhed. Vi søger både til stue og som flyver.

Vi er p.t. normeret til 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Lidt om dig
Du er nysgerrig, engageret og du er indstillet på at arbejde i en pædagogisk natur- og udelivsinstitution.

Det er ikke et krav, at du er naturvejleder eller spejder, men at du har lyst til og er nysgerrig på, at arbejde i en institution med fokus på natur og udeliv.

Du er lyttende, nærværende og tillidsfuld. Du er motiveret for at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer, der understøtter børnenes udvikling og trivsel. Du er opmærksom på børnenes behov og arbejder med en anerkendende tilgang. Du er engageret, ansvarlig og åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis.

Vi forventer, at alle løfter deres del af opgaven og støtter op om fælles beslutninger.

Du skal tage medansvar for børnene og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde.

Hvis bare du har gåpåmodet, så er vi klar til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab.

Lidt om os
Vi tilbyder et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på feedback, en hverdag med fokus på pædagogisk kvalitet, anerkendelse, at være selvhjulpen og hvori de pædagogiske læreplaner indgår, en arbejdsplads med et tæt arbejdsfællesskab, humor og utraditionelle indslag.

Vi har p.t. til huse i pavilloner på Robert Jacobsens Vej, fem minutter fra Vest Amager Station. Vi er en integreret institution, der p.t. har tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper.

Nye kollegaer, får en introduktion og oplæring indenfor det pædagogiske arbejde, og en generel formaliseret god modtagelse. Ligeledes kan vi tilbyde en ledelse, som er lyttende og i dialog med medarbejdere, børn og forældre. En klynge, der har fokus på pædagogfaglig udvikling og er fælles om det gode børneliv. Vi er en del af Amager Klynge J.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2025. Timetallet kan vi tale om, og vi venter gerne på den rette kollega.

Bemærk at Københavns Kommune indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Mere information
Synes du, at ovenstående lyder spændende, og ønsker du mere information inden, du søger, så kan du kontakte pædagogisk leder Per Lynge Küpper på 51 44 67 95.

Søg via linket senest tirsdag den 22. juli 2025

Log ind