Pædagogmedhjælper, eller dig med lignende baggrund, til støtte af borgere med autisme – Bostøtte Byen (20 t/uge)

fuldtid
Pædagogmedhjælper, eller dig med lignende baggrund, til støtte af borgere med autisme – Bostøtte Byen (20 t/uge)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du bruge dine erfaringer til at støtte københavnske borgere med autisme i at skabe en meningsfuld hverdag?

Bliv peer-vejleder, og del dine oplevelser for at skabe håb, mening og empowerment. Dette er en meningsfuld stilling, hvor du kan gøre en positiv forskel i andres liv.

Vi søger peer-vejledere med personlige, levede og bearbejdede erfaringer med autisme. Du bliver en del af Bostøtte Byen, hvor vi leverer socialpædagogisk støtte i gruppe, på skærm og ved fysisk fremmøde.

Vi tilbyder

  • to stillinger på 20 timer ugentligt
  • opstart den 1. oktober 2025
  • et peer-kursus og løbende opkvalificering, fx via faglige webinarer
Din personlige erfaring med autisme gør dig til en uvurderlig støtte for målgruppen. Du vil også kunne bygge bro mellem offentlige tilbud og frivillige sociale organisationer, hvilket kan forbedre borgernes livskvalitet gennem meningsfulde fællesskaber.

Dine opgaver vil støtte den enkelte borgers egenmestring, baseret på deres specifikke behov og situation.

Dine opgaver bliver primært at

  • bruge dine egne erfaringer og være med til at varetage gruppebaseret støtte, både ved fysisk fremmøde og online
  • tilbyde individuelle peer-to-peer samtaler med fokus på meningsfuld spejling og empowerment
  • skabe relation til borgere og motivere med udgangspunkt i dine egne levede erfaringer
Vi søger dig, der

  • har personlige, levede og bearbejdede erfaringer med de udfordringer, der kan opstå med autisme, og du kan vejlede ud fra dem
  • er et stabilt sted i dit liv, hvor du ønsker at bruge dine erfaringer til at støtte andre og kan rumme andres vanskeligheder
  • er god til at formidle egne erfaringer med udfordringer forbundet med autisme
  • er tydelig i din kommunikation, god til at lytte, tålmodig, nysgerrig og vedholdende
  • kan sætte rammer og styre samtaler på en anerkendende måde
  • er fleksibel og kan tilpasse dig skiftende opgaver og situationer
Om os
I Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig har vi til opgave at understøtte københavnere med handicap og psykiske udfordringer, så den enkeltes ressourcer aktiveres, og borgerne opnår et aktivt, meningsfyldt og selvstændigt liv med sociale fællesskaber og gennemførelse af uddannelse.

Stillingerne er tilknyttet Bostøtte Byen der er en del af § 85-handicap, hvor vi leverer socialpædagogisk støtte til ca. 950 borgere med handicap i København, som bor i egen bolig.

I Bostøtte Byen er vejledningen som udgangspunkt gruppebaseret; enten online eller ved fysisk fremmøde. Borgerne har mulighed for at supplere gruppevejledningen med fx peer-to-peer samtaler.

Udover peer-vejlederne består teamet af fagprofessionelle vejledere samt en peer-koordinator, der sikrer rammerne og guider dig i rollen som peer-vejleder. Med tiden vil der blive etableret et team af frivillige peers.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er faste stillinger, og arbejdstiden udgør 20 timer ugentligt.
Arbejde sene eftermiddage og om aftenen kan forekomme, men vi er fleksible med planlægningen af timerne.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. oktober 2025.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte peer-koordinator Stine Arndt på 20 61 91 12 eller tilbudsleder Christine Pehrson 21 66 47 04.

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Søg via linket senest torsdag den 11. september 2025

Log ind