Pædagogiske medhjælpere

deltid
Pædagogiske medhjælpere
  • Syddjurs Kommune
  • 8544 Mørke

Stillingsopslag medhjælpere:

Vi søger flere friske pædagogiske medhjælpere i Mørke Børnehus.

Vi har faste 2 stillinger i børnehaven.
Med start til August.
Derudover søger vi vikarer i både vuggestuen og børnehaven fra nu.

Vi er et stort hus med ca. 26 medarbejdere. Vi har plads til 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.
Blandt medarbejdere er der en del unge, som måske har 1-2 år hos os inden de vil videre med rejser, højskole, uddannelser eller andet.    
    
Vi søger dig, som har lyst til at prøve at arbejde i en daginstitution.
Har du erfaring er det fint, hvis ikke skal vi nok lære dig det.
Det vigtigste er, at du har gå-på-mod.
De erfaringer du har med dig, kan du måske sætte i spil hos os.
Hvis du er god til fodbold, vil der helt sikkert være en flok børn, der vil elske at drøne rundt efter en bold med dig.
Hvis du er god til noget kreativt, vil du nok også være god til at være stille sammen med en gruppe børn og lave noget sammen med dem. Sommetider er nærheden lige så vigtig som det I producerer.
Måske er du vild med musik? Selv de helt små i vuggestuen elsker, når vi synger med dem.

Vi søger også dig, som har det fint med praktisk arbejde.
Der er en del oprydning, så du skal kunne svinge kosten og tage fat med kluden.
Vi har et tæt samarbejde så du vil komme til at forholde dig til andre voksne.
Det er fint, hvis du ved noget om at servicere. Det får du brug for i forhold til forældre og børn.
At møde andre med et smil bliver alle glade for.
Måske er du ikke vild med at være ude i al slags vejr, men bare rolig, du kommer til at elske at hoppe i vandpytter med de små og vi skal ud næsten hver dag😉.
Vi er mange, som har været her i flere år så hvis du ikke lige ved, hvordan man skifter ble eller hvad man kan sætte i gang med børn,  så viser vi dig det - så bare kom😊

Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du er mest interesseret i job i den ene afdeling, må du gerne skrive det i din ansøgning.
Ved sygdom/fravær skal du dog forvente at hjælpe til i begge afdelinger.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Koordinator Tina Kjeldgaard på 87535260

Ansøgningsfrist  30/6 2025
Samtaler afvikles løbende.



Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Log ind