Pædagogiske medarbejdere til aktivitets- og samværstilbud Otterupvej 7-9-10

fuldtid
Pædagogiske medarbejdere til aktivitets- og samværstilbud Otterupvej 7-9-10
  • Næstved Kommune
  • 4700 Næstved

Er du pædagog/pædagogisk assistent og brænder for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov 
Så er du måske vores nye kollega i aktivitets- og samværstilbuddet Otterupvej 7-9-10

Arbejdet består i
Vi søger tre nye kollegaer, der brænder for at være med til at udvikle vores tilbud samt medvirke til at vores borgere får den bedst tænkelige hverdag, med en masse forskellige aktiviteter samt tid til nærvær og samvær.

Der er 2 stillinger i 7´eren, der er en gruppe med stor mangfoldighed og flere daglige aktiviteter. Vi er kreative, tager på udflugter, går ture i naturen, danser Zumba, spiller bowling, arbejder med IT samt meget mere. Her er det en fordel du sætter pris på udeliv, er god til at kommunikere og kan have mange bolde i luften ad gangen.

Der er ca. 65 borgere i dette tilbud og 9 medarbejdere. 

Den 3. stilling er i Basis 1. Det er en gruppe for borgere med betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, disse borgere har brug for hjælp til samtlige dagligdags behov. Vi kommunikerer med verbalt sprog, tegn til tale samt konkreter.  

Vi har daglige aktiviteter, som er tilpasset de borgere der er tilknyttet, både fælles og individuelt, vores aktiviteter har fokus på det sansemotoriske, samt bevægelse.  

Der er ca. 25 borgere i basisgruppen og 6 medarbejdere.

Vores forventninger til dig

  • du er en god holdspiller
  • du er uddannet pædagog/pædagogisk assistent
  • du har erfaring med visualisering samt gode kommunikative kompetencer
  • du er god til at arbejde struktureret
  • du skal ville modtage og give kollegial guidning og sparring, ift. egen og andres pædagogiske virke
  • du skal kunne planlægge og udføre aktiviteter, samt have overblik  
  • du skal kunne skabe tryghed og forudsigelighed  
  • du skal have mod på at være kontaktperson og være god til dokumentation
  • du må gerne have gode it-kompetencer
  • du er positiv og besidder humoristisk sans
  • du er nærværende, empatisk og etisk funderet
  • du har overblik og et roligt temperament
  • du kan udføre de nødvendige plejeopgaver
  • du er interesseret og nysgerrig på ny viden

Vi tilbyder

  • et spændende job med mulighed for at møde en mangfoldighed af pædagogiske udfordringer og udviklingsmuligheder
  • en høj grad af medansvar, og du bliver en del af et team med erfarne kollegaer med et højt fagligt niveau
  • stor fleksibilitet i opgaveløsningen og du har selv mulighed for at bidrage til tilrettelæggelsen af dagligdagen 
  • en fast gruppe med faste kollegaer, men vil med fordel kunne sparre med dine øvrige kollegaer i andre grupper
  • en virksomhed i udvikling der har flere års erfaring i arbejdet med mennesker med særlige behov
  • faglig udvikling – vi er i gang med at blive undervist i KRAP, derudover bliver der udbudt andre faglige kurser årligt

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem SL og KL inkl. pension.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter.

Arbejdstid pr. uge 32-37 timer.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lena Nielsen på telefon 2545 0649. 

Du kan læse mere om os på hjemmesiden: https://www.socialpaedagogiskcenter.dk/aktivitet-og-samvaer

Ansøgningsfrist onsdag den 11. juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. juni 2025.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Log ind