Pædagogiske medarbejdere søges til nyt borgerteam i Habitus Solisttilbudet Violhuset nær Nykøbing Sjælland

fuldtid
Pædagogiske medarbejdere søges til nyt borgerteam i Habitus Solisttilbudet Violhuset nær Nykøbing Sjælland
  • Habitus Åkandehuset ApS
  • 4573 Højby

Søger du et meningsfuldt arbejde, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Bliv en del af Habitus Violhuset, hvor vi sammen skaber udvikling og livskvalitet for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Vi mangler pædagogisk faglærte medarbejdere til nyt borgerteam til solisttilbuddet Violhuset nær Nykøbing Sjælland. 

Solisttilbuddet Violhuset hører til Habitushuset Åkandehuset, der ligger bynært i Højby mellem Nykøbing Sjælland og Sjællands Odde. Det er et særligt sted, hvor vi tilbyder personlig støtte i trygge og rolige omgivelser, der er skabt til at fremme trivsel og udvikling.

Du kan se frem til at arbejde i en 2:1 normering, hvor I sammen arbejder på at sikre, at omsorgen altid er nærværende, og at hverdagens indsats bliver tilpasset borgerens unikke behov og ønsker. Udover den daglige kollegiale sparring vil du også indgå i et større team omkring borgeren.

I denne stilling vil du møde ind til 24 timers døgnvagter og kan dermed forvente 6 til 7 vagter på en måned, hvilket også giver dig fleksibilitet i din dagligdag.

Vi forventer, at du:

  • Er pædagog, lærer, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver – eller har en anden relevant uddannelse/erfaring
  • Har kendskab til eller erfaring med målgruppen – meget gerne fra det specialiserede socialområde eller fra socialpsykiatrien
  • Kan og vil arbejde ud fra, at borgerne altid gør det bedste, de kan – i situationen
  • Er dygtig til at skabe tydelige strukturer og rammer, så hverdagen bliver overskuelig
  • Gør dig umage for at yde dit ypperste i relation til borgeren
  • Står solidt på benene og udviser ro, når borgeren er frustreret, og bølgerne går højt
  • Dokumenterer dit arbejde skriftligt og indgår aktivt i faglige drøftelser
  • Har lyst til at være en del af et positivt team og en spændende arbejdsplads, hvor der er tydelige forventninger
  • Bidrager til et fællesskab, hvor alle hjælper hinanden og står på ved spidsbelastninger 
  • Prioriterer ordentlighed og bidrager til et positivt og udviklende samarbejde i teamet og i hele tilbuddet
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • Et professionelt arbejde
  • Faglig fordybelse og udvikling – vi afholder teammøde hver anden uge 
  • Fagligt kompetente og opmærksomme kolleger
  • Nærværende ledelse
  • Overenskomst med SL
  • En fornuftig løn og ordnede arbejdsforhold

Søg stillingen nu! 

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig! 

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet. 

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst. 

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder, Kasper Jakobsen, på tlf. +4581807428

Vi glæder os til at byde dig velkommen! 

Log ind