I Blomsterengen arbejder vi målrettet for at skabe et dagtilbud, hvor børns trivsel, udvikling og læring går hånd i hånd med nærværende relationer og faglig refleksion. For os er det afgørende, at børn mødes af voksne, der skaber trygge rammer og arbejder bevidst med inkluderende fællesskaber, også når hverdagen er travl.
Blomsterengen består af tre afdelinger, som tilsammen danner rammen om et fagligt fællesskab med engagerede medarbejdere, der brænder for at gøre en reel forskel i børns hverdag.
Vi søger pædagogiske vikarer, som har lyst til at indgå aktivt i både vuggestue og børnehave på tværs af vores afdelinger. Som vikar hos os bliver du en vigtig del af hverdagen og en medspiller i det pædagogiske arbejde.
Vi har brug for dig, der kan træde til med kort varsel, er omstillingsparat og kan navigere professionelt i en hverdag med skiftende opgaver og behov. Du bidrager både til de pædagogiske aktiviteter og til de praktiske opgaver, der sikrer ro, struktur og kontinuitet for børnene.
Vi forventer, at du:
har en anerkendende og professionel tilgang til børn, forældre og kolleger
kan skabe trygge relationer og indgå i børnefællesskaber med pædagogisk bevidsthed
har overblik, er initiativrig og mødestabil
kan bevare ro og handle professionelt, også i pressede situationer
Hos os bliver du en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og refleksion højt, og hvor vikarer ses som en vigtig del af kvaliteten i hverdagen.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi finder de rette. Ved spørgsmål kan du kontakte dagtilbudsleder Janni Brenholdt på tlf.: 20228764