Kunne du tænke dig at være med til at arbejde med mangfoldige børnefællesskaber i en spændende PPR-organisering og med fokus på at være og agere helt tæt på/i praksis.
Vi mangler en dygtig vejleder, der har specialiseret viden og erfaring indenfor skole/og eller dagtilbudsområdet i form af vejledning og understøttelse af pædagogisk praksis.
Ballerup kommune sætter barren højt i arbejdet med børn, unge og deres familier. Vi værdsætter tværfaglige indsatser i tæt dialog med vores børn-og unge-rådgivere. Og altid i et tillidsbaseret og forpligtende samarbejde med skoler, BFO/klub og dagtilbud.
Vi står overfor flere nye indsatser, som kræver mange flere hænder i PPR. Blandt andet er PPR-Ballerup blandt de 10 udvalgskommuner, der har modtaget væsentlige puljemidler til ”PPR tæt på praksis”. Vi har et særligt ønske om at bevæge os længere væk fra de individfokuserede indsatser og rette et fokus mod helheden og fællesskabet.
Yderligere har vi indgået et 10-årigt samarbejde med Børns Vilkår, hvor vi sammen med to andre kommuner skal knække koden for alle de mange børn og unge, der er i psykisk mistrivsel og de børn, der har et højt skolefravær.
Som led i denne udvikling efterspørger vi pædagogiske vejledere, der har lyst til at være med til at udvikle nye indsatser helt tæt på praksis – og har lyst til at være i praksis sammen med de professionelle.
Vi søger en engageret pædagogisk vejleder til en fuldtidsstilling, som ser fællesskabet som vejen til større trivsel og udvikling for alle børn og unge.
Har du lyst til at medvirke til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge? Kan du se dig selv indgå i flere tværfaglige samarbejdssammenhænge? Så er vejleder-rollen lige noget for dig.
Vi søger særligt en kollega der har viden og erfaring med at indgå i tæt samarbejde med skoler og/eller dagtilbud og gerne med erfaringer med klasse- og/eller gruppeindsatser i børnefællesskaber.
Dine vigtigste opgaver er:
Dine kompetencer
Din uddannelsesbaggrund kan være en professionsbachelor som pædagog eller lærer med overbygningsuddannelse som fx cand.pæd.psyk., cand.pæd.pæd., cand.pæd.soc., eller anden – gerne akademisk relevant efteruddannelse.
Det får du hos os
Hvem er vi
PPR er organisatorisk placeret i Center for Børn og Ungerådgivning med socialafsnit, familiehus, sundhedspleje og en stab. Vi har åbent kontorfællesskab på rådhuset, men har også faste kontorfaciliteter i dagtilbud og skoler, hvor vi gerne vil være tilgængelige for det pædagogiske personale. Du vil som pædagogisk vejleder i PPR blive koblet på et primært distrikt, som er tværfagligt sammensat med psykologer, logopæder, ergoterapeuter/fysioterapeuter samt andre pædagogiske vejledere.
I afsnittet har vi en mangeårig tradition for et tæt og ligeværdigt tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne, og vi lægger vægt på at have en lærende og nysgerrig kultur i vores organisation.
Som et nyere tiltag i understøttelse af børnefællesskaber, er vi i PPR optaget af, hvordan vi kan understøtte dagtilbud og skoler i et endnu større omfang. Det er en indsats, der kalder på PPR ’tættere på praksis’. Her er fokus på, hvordan vi i PPR kan skabe virkningsfulde indsatser for børn og unge - altid sammen med det pædagogiske personale i dagtilbud og skole. Se i øvrigt Ballerup Kommunes Børne- og Ungepolitik https://ballerup.dk/borger/boern-unge/hvordan-arbejder-vi/boerne-og-ungepolitik
Vil du vide mere
Du kan kontakte leder i PPR Friederike Bartholin – tlf. 2383 6405 eller TR (BUPL) Kirsten Gregersen tlf. 2516 9868 vedrørende løn- og ansættelsesvilkår.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025.
Vi holder samtaler d. 8. oktober og 9 oktober 2025 begge dage i dagtimerne.
Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfristen: 28 september 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om Lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig!