Pædagogisk vejleder til dagtilbudsområdet i Glostrup Kommune

fuldtid
Pædagogisk vejleder til dagtilbudsområdet i Glostrup Kommune
  • Glostrup Kommune
  • Rådhusparken, 2600 Glostrup

Vil du gøre en forskel for pædagogikken og ikke mindst børnene i vores dagtilbud? I samarbejde med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere skal du bidrage til udviklingen af pædagogikken og til at forme praksis så alle børn har mulighed for trivsel og udvikling.

Som pædagogisk vejleder får du mulighed for at bidrage til udviklingen af pædagogikken og være med til at forme praksis, så alle børn har mulighed for trivsel, udvikling og deltagelse. Det gør vi sammen med medarbejdere, ledere og fagkolleger i PPR. Vi kommer ikke med en færdig løsning, men med en undersøgende tilgang, hvor vi sammen bliver klogere på hvad der udfordrer og fungerer i det pædagogiske miljø i institutionerne.

I Glostrup Kommune er vi optagede af børns trivsel, udvikling og læring i fællesskaber. Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan – derfor har vi som voksne ansvar for at skabe rammer, der sætter dem i stand til netop at gøre det godt. Vores team af pædagogiske vejledere arbejder tæt sammen med dagtilbuddene for at give børnene den bedst mulige start i livet. Vi er i gang med at uddanne alle medarbejdere i ICDP – både pædagoger, medhjælpere og kolleger i PPR – fordi udviklingsstøttende samspil er fundamentet for god pædagogik.

Om stillingen

Du bliver en del af Center for Børn, Unge og Familier og får base på Rådhuset. Herfra løser du opgaver i vores 8 dagtilbud, ofte i tæt samarbejde med andre fagprofessionelle. Du indgår også i forældresamarbejde med samtaler, opfølgninger og møder.

Som pædagogisk vejleder tilbyder du sparring, vejledning og pædagogiske forløb i praksis med fokus på at understøtte kommunens inklusionsindsatser, fordi forandringer sker bedst i praksis og i fællesskab. En stor del af arbejdstiden forgår derfor ude i institutionerne, hvor du hjælper medarbejderne med at lykkes bedre med opgaven. Desuden har vi et tværfagligt samarbejde med psykologer, talehørekonsulenter, sundhedsplejersker og socialrådgivere – både på almen- og specialområdet. Vi bruger LØFT-baserede samtaler og er i gang med at indarbejde metoden som fælles grundlag i PPR.

Om dig

  • Du forstår at praksis bedst udvikles i praksis – tæt på kerneopgaven
  • Det er naturligt for dig at bidrage aktivt til fælles udvikling
  • Du er positiv og konstruktiv i din tilgang til kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Du ser relationer og kontekster frem for individet alene og formår at trække på forskellige fagpersoner
  • Du har solid faglig viden og erfaring inden for området – både teoretisk og praktisk
  • Du kan facilitere forandringsprocesser, hvor du skaber følgeskab
  • Du har erfaring med at koble almen- og specialpædagogiske indsatser
  • Du kan facilitere forandringsprocesser og være tovholder undervejs.
  • Du har lyst til at være en del af et vejlederteam på 4 personer, hvor vi løbende sparrer, spiller hinanden gode og bruger hinandens kompetencer

Vi tilbyder

  • En ambitiøs tilgang til at skabe trivsel for alle børn i vores daginstitutioner
  • Ansvar, faglig sparring og kompetenceudvikling
  • Et systemisk perspektiv med fokus på relationer og kontekst
  • Et stærkt arbejdsfællesskab, som du er med til at forme
  • Nysgerrighed og åbenhed over for nye perspektiver – herunder dine!
  • Et team af kompetente pædagogiske vejledere og gode samarbejdsrelationer, både på tværs af gruppen og ift. ledelsen

Stillingen kan besættes af personer med en pædagogisk uddannelse og relevant efteruddannelse (fx kandidat, diplom eller master inden for det pædagogiske område), der giver kompetence som pædagogisk vejleder.

Ansøgningsfrist: d. 20. november kl.12, første samtale afholdes d. 24. november om eftermiddagen. 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef Niels Brockenhuus på 2935 9048 eller niels.brockenhuus@glostrup.dk. Vil du høre mere om arbejdet som pædagogisk vejleder kan du ringe til Mette:  20596504, Christine: 29131091 eller Maiken: 24649640. 

Log ind