Kan du se dig selv i børnehøjde, hvor du deltager aktivt i legen og er nysgerrig på børnenes perspektiv? Så er det måske dig, vi søger!
Vi leder efter en eller flere engagerede tilkaldevikarer til vores dejlige børnehus i Himmelev, Roskilde. Som tilkaldevikar bliver du ansat som timelønnede.
Om jobbet: Som tilkaldevikar i Børnehuset Frejas Have bliver du en vigtig del af både vuggestuen og børnehaven. Du vil bidrage til at skabe en tryg, sjov og udviklende hverdag, hvor børnene oplever nærvær, omsorg og gode fællesskaber.
Vi forventer, at du: - Har lyst til at arbejde med både små og store børn.
- Er fleksibel og møder dagen med et åbent sind – også når planer ændrer sig.
- Kan indgå loyalt i vores pædagogiske rammer og samarbejde.
- Selv tager initiativ til leg, omsorg og aktiviteter.
- Brænder for at være nærværende og skabe gode relationer.
Vi tilbyder: - Et stærkt pædagogisk fællesskab, hvor humor og arbejdsglæde er i højsædet.
- En tydelig pædagogisk retning med fokus på relationer, leg og den voksnes rolle.
- En arbejdsplads, der arbejder ud fra børnesynet “Børn gør det godt, hvis de kan”.
- Gode kolleger, der støtter hinanden og løfter i flok.
Om os Børnehuset Frejas Have er et hus med både vuggestue og børnehave. Vi er optaget af at skabe trygge rammer, stærke fællesskaber og et udviklende læringsmiljø for børnene – altid med udgangspunkt i relationer og nysgerrighed på børnenes perspektiver.
Vil du være med? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Beth på tlf. 2311 8784.
Ansøgningsfristen er d. 9. oktober 2025.
Ansættelse hurtigst muligt.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!